3 ting du skal opleve i Napoli

3 ting du skal opleve i Napoli

Se Napoli og dø. Sådan lyder den italienske vending i hvert fald. Og måske er der noget om snakken? Her er i hvert fald tre fantastiske ting at opleve i den smukke, syditalienske by.

Hvis du skulle være så heldig at planlægge et visit til byen, der opfandt pizzaen og meget andet, kan du i denne artikel få nogle tips til absolutte must-see steder og oplevelser i smukke Napoli.

1. Promenaden Lungomare

Lungomare – også kaldet Via Francesco Caracciolo – er et af de smukkeste steder, Napoli har at byde på. Den lange promenade ligger ud mod Middelhavet, og uanset hvor man befinder sig på promenaden, har man adgang til nogle af de mest vidunderlige udsigter over byen og vulkanen Vesuvius.

napoli-Lungomare

Langs promenaden finder man en række hyggelige restauranter og caféer, hvor man kan tage en slapper og få sig noget godt mad. På restauranten Gino Sorbillo kan man blandt andet nyde en autentisk pizza margherita med bøffelmozzarella og de lækreste råvarer. På grund af beliggenheden er restauranterne i Lungomare området dog en del dyrere end det napoletanske gennemsnit.

2. Se italiensk topfodbold

Napoli har altid haft en meget stærk fodboldkultur – fra 1980’erne, hvor holdet var prydet med stjerner som Diego Maradona, til den dag i dag, hvor SSC Napoli hører til blandt topklubberne i Italiens bedste fodboldliga, Serie A.

Når Napoli spiller på San Paolo (deres hjemmebanestadion) er der altid en helt ubeskrivelig atmosfære. Særligt i 2017/18 sæsonen står der meget på spil, da Napoli i øjeblikket fører i ligatabellen, og står til at blive de nye italienske mestre med betting sats 2.00.

Så hvis du interesserer dig for fodbold og du rejser til Napoli, bør du uden tvivl opleve en ægte Serie A kamp på et af Italiens mest spektakulære fodboldstadier.

3. Napolis kaotiske centrum

Napolis centrum er spækket med historiske bygninger, pladser, kirker, hyggelige gademarkeder og meget andet. Mens man er på opdagelse i byens vibrerende centrum, vil man dog også hurtigt bemærke at det er en by som summer af kaos både i trafikken og gadebilledet. Det er derfor med at holde tungen lige i munden, når man færdes rundt!

Napoli centrum

En af de mest kendte pladser er Piazza del Plebiscito, som især er dejlig at sidde på en solskinsdag. Ved siden af pladsen ligger en af byens mest berømte og elegante caféer ved navn Gambrinus. Her kan du prøve en traditionel napoletansk espresso, et bredt udvalg af konditorkager og meget andet.

Uanset hvor mange dage du tilbringer i Napoli, er én ting sikkert; din sjæl bliver beriget med en masse nye indtryk, oplevelser og minder, som du ikke ville kunne finde andre steder.  Og uanset hvem du er, og hvad du interesserer dig for – kultur, historie, gastronomi, sport etc. – vil du kunne finde noget som er spændende for dig i Napoli.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


Kategori
Italien