5 tips hvis din næste ferie skal købes som afbudsrejse

5 tips hvis din næste ferie skal købes som afbudsrejse

Selvom afbudsrejser kun står for 2-3% af det samlede chartersalg, så er det blevet big-business og noget så godt som alle rejseselskaber tilbyder. Det er en ren win-win. Du sparer penge og rejsebranchen undgår at tabe penge. Her får du 5 hurtige tips, hvis din næste ferie skal købes som afbudsrejse.

(Sponsoreret indlæg)

Alle ved det – det er dyrt at tage på ferie. Udover fly og hotel skal man jo spise, drikke og grine.

“Jeg gider ikke spare, når jeg er på ferie”, har du sikkert hørt dig selv sige. Jeg har i hvert fald.

Og jo mindre fleksibel man er, når billetterne skal bookes, jo dyrere bliver det.

Hvis du absolut vil afsted i uge 29 til det dejlige hotel med den private pool på altanen – så koster det. Især hvis du skal have din bedre halvdel og børn med også. Det var præcis, hvad jeg gjorde på min sidste charterrejse. Dejligt. Ikke billigt.

Det er egentlig lidt ironisk.

Man bliver kun mindre fleksibel, når man får børn. Og ofte er rådighedsbeløbet samtidig også mindre, da børn bare er dyre i alle tænkelige sammenhænge.

Børnefamilier burde altid holde ferie på den nærmeste campingplads.

Som børnefamilie kan afbudsrejsen være en gylden mulighed

Heldigvis har du mulighed for at tage på afbudsrejser spare mange penge.

Det kan være børnefamiliens mulighed for at få en tur sydpå, og i dag kan man nemt finde den type afbudsrejser, der passer til hele familien.

Jeg har kun én gang før været på afbudsrejse – før jeg fik børn – og det fungerede fremragende.

Vi bestilte 2 dage før afgang. Pakken indeholdt fly tur/retur til Kreta og 7 overnatninger på 3-stjernet hotel. Prisen var suveræne 1.199 kroner per person.

Siden da har jeg været en varm fortaler for afbudsrejser.

Det er jo ikke fordi det er 2. eller 3. klasses rejserne, der sælges som afbudsrejse. Det er fordi flyselskaberne og hotellerne taber penge på tomme sæder og senge.

De vil hellere tjene 1.199 kroner per billet end ingenting. Alle vinder, da jeg hellere vil betale 1.199 kroner end 3.999.

Fyturen sydpå

Sammenlign priser på afbudsrejser online

Selvom afbudsrejser kun står for 2-3% af det samlede chartersalg, så er det blevet big-business – sikkert fordi interessen for afbudsrejser lige så ofte ender i et salg af en anden rejse til normal pris.

Så godt som alle rejsebureauer tilbyder søgemaskiner og oversigter, hvor du kan finde vej til den billigste og bedste afbudsrejse.

Du kan oprette prisagenter og finde afbudsrejser i bestemte tidsintervaller, til bestemte destinationer, fra din nærmeste luftnavn mv.

Tag f.eks. hvordan Primo Tours sælger afbudsrejser. Her kan du filtrere på længden på ferien, destination, tidligste afgang og om det skal være all-inclusive. Og så kan du oprette en prisagent, der overvåger markedet på baggrund af dine kriterier.

Det er virkelig nemt at finde ud af, hvilke afbudsrejser der er på markedet – og det gør det nemmere at have is i maven og vente til få dage (eller timer) før rejsen skal afholdes.

5 hurtige tips hvis din næste ferie skal købes som afbudsrejse

  1. Slå til når du synes prisen er rigtig. Drop at gamble om den sidste hundredekroneseddel. Prisen kan jo også risikere at stige igen.
  2. Maj, juni og august er gode måneder at tage på afbudsrejse. Det er måneder, hvor det kan være svært for rejseselskaberne at sælge alle pladser. I højsæson, juli og august, er priserne generelt højere.
  3. Hvis vejret er perfekt, når du gerne vil afsted, kan du være heldig, at det påvirker priserne på rejser og afbudsrejser positivt. Stranden i Danmark er jo dejligt, når vejret er godt. Det modsatte kan dermed også være tilfældet ved langvarigt, dårligt vejr.
  4. Visse rejsebureauer sælger afbudsrejser helt indtil 3-4 timer før afrejse. Pak i god tid.
  5. Hvis en bestemt afbudsrejse skiftevis er til salg og så solgt, så kan det være fordi andre kigger på samme rejse og holder biletterne i perioder. Det kan være et tegn på, at du skal slå til, hvis muligheden er der.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


Kategori
afbudsrejser