At rejse i Asien

At rejse i Asien

At rejse i Asien, er noget alle bør opleve mindst én gang i deres levetid. Mange tænker instinktivt på Thailand, når man har besluttet at tage til Asien – men selvom det også er et skønt sted, så byder Asien på virkelig meget mere, end dette ene land. Her får du et overblik over nogle af de forskellige lande i Asien, som du kan vælge at rejse i.

Asien er det største kontinent på jorden. Og det tilbyder et næsten uendeligt antal af spændende byer, nationalparker, strande, øer og kulturer. Hvis det er første gang du skal rejse i Asien, så tillykke. Det bliver en oplevelse for livet. I denne artikel kan du få et generelt overblik over landende i Asien.

Indonesien

Indonesien er en ø-nation bestående af mere end 13.000 øer, herunder bl.a. Bali, Singapore og Java. Der bor mere end 235 millioner mennesker i Indonesien, som derfor udgør en af de mest forskelligartede og befolkede destinationer for rejsende i Asien. Det indonesiske øhav kan uden problemer alene udgøre et komplet rejsemål for en oplevelsesrejse. Uanset om du søger afslapning, naturlig skønhed, kulturel mangfoldighed eller lidt af det hele, så vil Indonesien vise sig som en spændende og fortryllende asiatiske rejsedestination.



Filippinerne

Består af over 7000 øer og har i længere tid været et af de mere oversete rejsemål i Asien. På grund af en nyere tids historie, der omfatter militære undtagelsestilstande og økonomisk korruption, har Filippinerne mistet noget af sin tidligere turistaktivitet til sine mere stabile naboer. I dag er der fortsat usikkerhed visse steder, hvorfor man altid opfordres til at undersøge omstændighederne grundigt, inden man tager af sted. Tjek bl.a. um.dk, som altid har en mening om, hvor man ikke bør rejse. Dem der i dag besøger Filippinerne kan forvente at opleve fantastisk smukke steder, f.eks. i form af strandende på øen Boracay og naturen omkring Lake Sebu.

Japan

I årtier har ø-nationen Japan været et yndet rejsemål for rejsende i Asien. Fra fantastiske Zen-templer til kitschede reproduktioner af vestlige monumenter såsom Eiffeltårnet, så har Japan noget for enhver besøgende. Dog skal man have et solidt rejsebudget for at besøge Japan – landet har længe været kendt, som et af de dyreste turistlande i verden. Samtidig er det kendt for at være et meget sikkert sted at rejse.

Sydøstasien

Sydøstasien består bl.a. af Thailand, Malaysia, Myanmar, Laos, Vietnam og Cambodja. Alt i alt er her endeløse muligheder til billige penge – hvilket samlet set er årsagen til, at så mange elsker at rejse i Sydøstasien. Det mest populære rejsemål i Sydøstasien er Kongeriet Thailand. Med både bjergrige områder, vild jungle og en smuk kystlinje bestrøet med fantastiske øer, så udgør Thailand et must see for dem, der gerne vil opleve Asien. Foruden Thailand besøger mange turister hvert år Vietnam. Landet tilbyder flotte strande, til fantastiske kultur- og naturoplevelser længere inde i landet. Generelt for hele Sydøstasien findes der sublime madkulturer – glæd dig. Glem heller ikke templerne ved Angkor i Cambodja eller Malaysias flotte jungle og øer.

Kina

Kina er simpelthen for stort et land til, at man kan beskrive det med få ord alene. I Kina vil man opleve stor afstand mellem rig og fattig samt en enorm udvikling i byerne. Arealmæssigt er Kina verdens andet største land. Her bor dog flere mennesker end i noget andet land i verden. Mulighederne er mange. Se bl.a. den forbudte by og den kinesiske mur, drik te i de små te-butikker og køb en af de karakteristiske vinkende guldkatte.

Korea

Sydkorea er et af de mest vestligt orienterede lande af alle asiatiske nationer. Rejsende til Korea kan nyde modernitet i hovedstaden, Seoul, eller de kan besøge smukke naturlige vidundere som Songnisan National Park. Nordkorea bør ikke betragtes som et land at rejse i, da det er ekstremt lukket, censureret, kommunistisk og fjendtligt stillet over for vesten og især USA.

Indien

Et andet af Asiens største og tættest befolkede lande er Indien – et land som elskes og hades af nogenlunde lige mange, der har besøgt det. Det er en kompleks og forskelligartet nation som står i modsætning til alle andre lande i hele Asien – eller i hele verden. Rejsende i Indien vil blive fortryllet af landets uforudsigelighed, overraskende kultur, ekstrem fattigdom, fantastisk mad, oversete naturskønne perler. Indien er et meget unikt land.

Én kommentar

Cheng Buay Hansen

Ca. 11 år siden

Singapore er ikke en del af Indonesian ø. Singapore er en selvstændig ø også en selvstændig land. Singapore ligger i Sydøstasien.

Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


Denne rejse artikel er tagget:
angkor wat bali bangkok kuta indonesien zen
Kategori
Asien Kina