Billige flybilletter fra Danmark

Du finder de billigste flybilletter til og fra Danmark ved at bruge flysøgemaskiner som momondo.dk, seat24.dk og travelmarket.dk. Derudover anbefales det at holde et vågent øje med midlertidige kampagner, tjekke lavprisselskaberne som ofte flyver billigt til og fra Danmark og derudover vurdere, om det kan betale sig at rejse tværs over Danmark efter den billige billet.

Der findes en hel stribe lufthavne i Danmark – Billund, Kastrup, Esbjerg, Karup, Rønne, Sønderborg, Aalborg og Tirstrup (Aarhus) lufthavn. Ofte vil der især være billige flybilletter fra Billund, Tirstrup, Aalborg og Kastrup.

Nogle gange vil din flybillet tur/retur til Danmark være så billig, at det bedst kan betale sig at flyve fra den lufthavn, der ligger tættest på, i stedet for at rejse til og fra Billund eller Kastrup først. Husk på, at togbilletter, busbilletter, benzin og parkering kunne være sparet, hvis du fløj fra din lokale lufthavn. Derudover kommer den tid det tager, at rejse fra den ene ende af landet til den anden, for at finde vej til den billige flybillet.



På flere af lufthavnenes hjemmesider kan man søge efter destinationer, for at finde afgange og rejseselskaber. Rejser du fra billund, kan du f.eks. bruge deres ferieguide-søgning. Det kan desuden bruges som inspiration, hvis man har en favorit lufthavn i Danmark.

Billige flybilletter gennem afbudsrejser

Er man ude efter en billig flybillet fra Danmark, men uden på forhånd at have specielle præferencer for destinationen, er det oplagt at lade sig inspirere af de ofte meget billige afbudsrejser. Her skelner man mellem uspecificerede og specificerede billetter. Læs evt. mere og se en liste af danske rejseselskaber, som tilbyder billige flybilletter til og fra Danmark inkl. overnatning.

Billige flybilletter gennem kampagner

Mange af flyselskaberne fører årligt en række kampagner, som udløser meget billige billetter til og fra Danmarks lufthavne. Det drejer sig især om SAS og Ryanair. SAS kører om foråret et udsalg, hvor 1.000.000 billetter sælges billigt i løbet af en måned eller to, ligesom Ryanair adskillige gange årligt har kampagner og nedsatte priser på deres flybilletter. For ikke at gå glip af sådanne tilbud, kan man abonnere på selskabernes nyehdsbrev, hvori man altid gøres opmærksom på de bedste tilbud og billigste flybilletter.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


Denne rejse artikel er tagget:
flybillet ryanair sas