Billige rejser i oktober
Oktober i Danmark er en måned med blæst, regn og kølige temperaturer – ikke videre ophidsende, hvis man er så heldig at have ferie der. Heldigvis er der fortsat sommer sydpå. Læs videre for en række forslag til billige rejser i oktober, hvor man kan finde et solbeskinnet alternativ til det danske efterårsvejr.
En typisk oktoberdag i Danmark byder på 10-12 grader, høj sandsynlighed for regn eller byger og mærkbar blæst. De fleste blade er faldet af træerne, og hver morgen er du i tvivl om du skal tage vinterjakken på.
Til sammenligning vil der i Sharm El Sheikh i Egypten eller Chania på Kreta i Grækenland være 26-28 grader og ja – masser af sol. Havvandet vil være lunt efter de mange måneder med sol og varme, og på markederne kan du finde bunker af lækker solmodnet frugt – vandmeloner, abrikoser og kirsebær.
Tager du på en billig og varm rejse i oktober, vil det sjældent føles mere tilfredsstillende at skrive et postkort hjem. Men hvor er der garanti for godt vejr – og hvordan finder man de billige rejser i oktober?
Billige last-minute rejser i oktober
Ligesom Egypten, så er steder som Chania på Kreta, græsk-tyrkiske Cypern og spanske Mallorca eller Tenerife oplagte som feriedestinationer i Oktober måned. Der er hverken for varmt eller for koldt og så tager det kun omkring 4 timer i fly, at ombytte det danske efterårsvejr med hvad der i Danmark betragtes som helt perfekt sommervejr.
Oktober måned kan ikke betragtes som højsæson for de danske rejsebureauer. Dette er dog ikke på grund af vejret sydpå, men fordi både erhvervslivet og uddannelserne igen er oppe i tempo efter ferieperioden. Derfor er oktober også en måned, hvor du med lidt held kan finde last-minut afbudsrejser ekstremt billigt. Udbuddet af rejser i oktober er med andre ord lidt større end efterspørgslen – det kan du udnytte.
Som eksempel på ovenstående påstand, så var jeg jeg selv på Kreta i området Kato Daratso (ca. 5 km. fra Chania) i oktober måned sidste år. Hotellet var 3-stjernet med fin pool, store værelser og beliggende omkring 1.000 meter til stranden. Prisen var 1.199 per person, hvilket inkluderede fly, transport fra lufthavnen til hotellet samt 7 overnatninger på hotellet. Havde vi købt samme rejse i højsæson, skulle vi have betalt omkring 5.000 kroner per person.
Vi købte afbudsrejsen til Kreta ganske få dage før, vi skulle af sted, så hvis man virkelig vil billigt på ferie i oktober, så må man også have is i maven og vente på det helt rigtige tilbud. Og så skal man i øvrigt også slå til. Det er en balancegang.
5 forslag til billige rejser i oktober måned
Herunder finder du 5 forslag til billige rejser i oktober. De fremhævede destinationer er som følge af deres popularitet et sted, hvor rejseselskaberne har mange afbudsrejser til salg – især sensommeren eller efteråret. Dermed burde man også kunne finde en billig ferie i oktober.
1. Sharm El Sheikh eller Hurghada Egypten
De mest populære rejsedestinationer er Sharm El Sheikh og Hurghada, og selvom det at være turist i Egypten kan dele vandene, så kan du være sikker på én ting. Du vil blive mødt velkommen af sol og varmetemperaturer på omkring 27 grader.
2. Kreta i Grækenland
Selvom Kreta kan prale af, gennemsnitligt at have de højeste temperaturer i hele Europa – også i oktober måned – så vil her typisk være et par grader koldere end i Egypten. På Kreta vil der typisk være 23-24 grader i skyggen, mens temperaturen i havet vil være omkring 22 grader.
3. Kanarieøerne i Spanien
Kanarieøerne har altid været meget som rejsemål for danskere, som trænger til lidt ekstra sol og varme. Tag f.eks. til Gran Canaria eller Tenerife og forvent omkring 21 grader (med mulighed for mere) og masser af sol. Ligesom til Kreta i Grækenland sætter rejseselskaberne hvert år virkelig mange billige rejser til salg til Kanarieøerne.
4. Algarve i Portugal
Det absolut sydligste område af Portugal hedder Algarve, og her vil du kunne finde 22-23 graders varme, flot natur og hyggelige byer, såsom fiskebyen Carvoeiro. Hold godt øje med de billige oktober-rejser, der går til Algarve, for i modsætning til ovenstående destinationer, så tilbydes her langt færre rejser.
5. Dubai i De Forenede Arabiske Emirater
Dubai stormer frem som populært rejsemål, når danskerne i de kolde måneder savner solen og varmen. Det er blevet et alternativ til evigt populære Thailand, bl.a. fordi det kun tager omkring 5,5 timer at flyve fra København til Dubai. Til sammenligning tager det 10-12 timer at flyve til Bangkok. I oktober måned vil her være 29-30 grader og så godt som ingen regn overhovedet.
Ingen kommentarer