Billigt til USA – via Island

Billigt til USA – via Island

En flybillet til USA kan på det rette tidspunkt opnås meget billigt. For det første er afgangene til og fra de amerikanske byer – såsom Boston og New York – ofte under stor priskrig, og for det andet tilbyder de islandske flyselskaber ofte meget billige billetter, hvis man undervejs mellemlander i Reykjavik og kan affinde sig med den middelmådige kvalitet, som mange rejsende beskriver.

Til USA med Icelandair

Icelandair flyver fra både Billund og København til mange destinationer i USA, med mellemlanding på Island, herunder eksempelvis New York, Boston, Orlando, Seattle og Minneapolis. Alle afgange mellemlander i Reykjavik, hvilket holder prisen i bund.

Icelandair tildeles på alle klasser (business, economy comfort og economy) scoren 3/5 på airlinequality.com. De rejsende har på samme side og samlet set vurderet Icelandair til 5,6/10. En acceptabel score – og så er der gerne penge at spare, hvis du har overskud til en mellemlanding på Island. Til sammenligning så tildeles SAS 5,2/10 på airlinequality.com.



Til USA med Iceland Express

Iceland Express i Danmark flyver fra Billund og Aalborg til destinationerne New York og Boston. Udover ofte at kunne tilbyde meget konkurrencedygtige priser på disse ruter, tilbyder Iceland Express, at alle børn under 12 år, som rejser med voksne, får mellem 25-50% rabat på alle flyvninger, før skatter og afgifter.

Ligesom Icelandair tildeles Iceland Express ikke særligt gode anmeldelser på siden airlinequality.com. Sølle 2,1/10 og kun meget få positive vurderinger kan det blive til. Enkelte beskriver dog Iceland Express som value for money.

Stopover på Island

Skal du alligevel mellemlande i Island, og har du et par dage i overskud, så er det muligt at få et par dage i Island uden merpris på flybiletten. De to ovenstående websider skriver dog intet om dette, så tag direkte fat i flyselskabet for at planlægge det.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


Kategori
Island USA