Farvestrålende, forskelligartede og fascinerende Marokko

Farvestrålende, forskelligartede og fascinerende Marokko

Marokko er kontrasternes land. Her er velduftende krydderier, hektiske markeder, afslappende sandstrande, arabisk mystik, afrikansk middelhavskyst, europæisk kolonihistore, imponerende bjergkæder, islamisk kultur, velsmagende mad samt både moderne byer af alle aldre. Hvor meget af dette du i Marokko når at opleve afhænger af tid til rådighed og valg af destination.

Efter blot én times sejlads fra Spanien og over Gibraltarstrædet møder du det farvestrålende, forskelligartede og fascinerende land – Marokko. Kontrasten til Europa er slående, og der går ikke meget mere end få minutter, før du glemmer, at et par af de nærmeste lande faktisk er Spanien og Portugal.

Marokko er, på trods af mange år med fransk og spansk kolonistyre, dybt traditionsbundet og forankret i religion og rutiner. Selv i de mere turistprægede byer som Fes og Agadir er de marokkanske traditioner fremtrædende, hvilket gør, at Marokko er et land fyldt til bristepunktet af kultur og oplevelser, som i løbet af kort tid kravler under huden på enhver turist.



Byer og oplevelser i Marokko

Rabat: Hovedstaden i Marokko. En afslappet og afslappende by hvor nyt møder gammelt. Her er masser af moskéer og museer samt rester efter byens storhedstid i det 12. århundrede.

Casablanca: Marokkos mest moderne by, som for mange turister udgør det første møde med landet. Oplev den historiske medina og moskeen Hassan II, som er landets største (og verdens 7. største) moske.

Fes (eller Fez): Byen der har lagt navn til en hovedbeklædning af samme navn. Fez er den tidligere hovedstad i Marokko og en af verdens ældste og største middelalderbyer i verden med omkring 1.000.000 indbyggere. Fes er derudover kendt for fremstillingen og farvningen af tekstiler, tæpper og lædervarer.

Marrakech (eller Marrakesh): Ligesom hovedstaden Rabat så er Marrakech en fascinerende sammenblanding af det nye og det gamle Marokko. Oplev den store plads Djeema El Fna hvor der ofte er marked.

Agadir: Vigtig havneby som i dag er et af landets mest populære charter- og rejsemål. Byen ligger ud til Atlanterhavet og byder foruden på en labyrint af handelsgader på en kilometerlang sandstrand. Også få kilometer nord for Agadir er der flere sandstrande.



Transport i Marokko

Fly og tog: Selvom det er muligt at flyve indenrigs mellem de fleste større byer, så er tog ofte det foretrukne valg (hvis altså afrejse- og ankomstdestination er forbundet af togskinner) bl.a. fordi de kører relativt hyppigt og hurtigt og er komfortable.

Bus: Næstefter toget så er (luksus)busser for mange den næstbedste måde at komme omkring i Marokko. Busserne kører i modsætning til toget så godt som alle steder hen, er fornuftige i pris og som regel ganske behagelige.

Taxi: Det er ganske normalt at rejse med taxi i Marokko. Der findes to slags taxier nemlig den lille taxi (petit taxi), som benyttes inden for byens grænser og den store taxi (grand taxi) som transporterer grupper af turister og lokale mellem byerne. Taxipriserne er rimelige, men husk altid at bede om at få taxameteret slået til, hvis du kører med en lille taxi og chaufføren ikke gør det af sig selv med det samme. I den store taxi skal prisen  på turen som regel forhandles. Forvent at den store taxi tager andre turister (eller lokale) med undervejs på turen.

Vejret i Marokko

Sammenlignet med Danmark kan Marokko beskrives som at være varmt og behageligt hele året rundt.

Sommeren strækker sig fra maj til november, men temperaturen svinger afhængig af location og vindforhold. Det vil dermed være varmere i den østlige del af landet ud mod Middelhavet end i den vestlige del ud mod Atlanterhavet. Uanset hvad så er dagtemperaturer på omkring 26-30 grader helt normalt. Temperaturen i hele landet kan stige voldsomt (nogle gange til omkring 40 grader) hvis vinden bærer varme og sand fra Sahara ind over landet.

Vinterhalvåret strækker sig fra december til april og byder på varme dage, kølige nætter og hyppige regnfald. Der bliver som regel ikke mindre end 20 grader om dagen og omkring 10 grader om natten. Koldest er der i Januar, som kan sammenlignes med maj måned i Danmark.

Fra Danmark til Marokko

Fra Danmark kan du bl.a. komme til Marokko med Albatros Travel, Marokko Eksperten, Da Gama Travel og Bravo Tours. Fra London kan man bl.a. flyve med lavprisselskaberne Ryanair og EasyJet.

Visum er for danske turister ikke nødvendigt. Husk dog at dit pas skal være gyldigt i 3 måneder ud over opholdets varighed. Tjek desuden Udenrigsministeriets side om Marokko, for anbefalinger vedrørende bl.a. sundhed, sikkerhed og transport.

Én kommentar

sensen

Ca. 11 år siden

Hej, Hvis det har interesse for læserne af dette indlæg at vide mere om taxier i Marokko. Er der her nogle gode råd og pris eksempler på området - Taxi Fares Morocco God Rejse!

Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


Denne rejse artikel er tagget:
Agadir Casablanca Fes Gibraltarstrædet Marrakech rabat