Rejsebretning fra Koh Kood og Koh Chang
Rejsebeskrivelse fra Koh Kood, Koh Chang og Bangkok i Thailand, januar 2011. Vi fandt paradis på jorden, lærte at lave Pad Thai, roede havkajak, kørte på scooter og fik slappet en hel masse af. Læs mere om bl.a. Koh Kood herunder.
Jeg har siden 2004 besøgt Thailand så godt som hvert andet år. Senest i januar 2011, hvor vi hovedsagligt befandt os på øerne Koh Chang og Koh Kood, men dog også nåede en overnatning eller to i både Bangkok og Trat, en såkaldt transitby fra rejsende mellem Thailand og Cambodja.
Selvfølgelig skal man se Bangkok
Bangkok er en ret speciel by for mig og jeg holder meget af Bangkok. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på det, men når jeg er jeg i Thailand, vil jeg gerne lige have en dag eller to til at gense Bangkok. Også selvom jeg ved, at jeg sidst på dag to eller i løbet af dag tre altid gerne vil videre.
Siden 2004 turistområderne i Bangkok hovedsagligt udviklet sig i takt med, at der er kommet flere turister. Det betyder flere overnatningsmuligheder og flere spisesteder – især i den dyrere ende af prisskalaen. Området omkring Siam Square har fået en kærlig hånd, der er flere hævede fortorve og mange af bygningerne er flot oplyst om aftenen. Derudover synes jeg faktisk ikke, at der er sket så vældigt meget. Heldigvis.
Koh Kood
Den største oplevelse på min sidste tur til Thailand var uden tvivl Koh Kood (eller Koh Kut, som den også kaldes). Koh Kood ligger syd for Koh Chang og tæt på den cambodjanske grænse, hvilket man kan se på kortet herunder.
Vi valgte Koh Kood, fordi øen mange steder på nettet bliver beskrevet som idyllisk og uspoleret – to ting der mange steder i Thailand ikke længere hører sammen.
Bådturen fra Laem Ngop til vores destination på Koh Kood tog omkring 2 timer, hvor vi undervejs satte turister af på Koh Mak og andre steder på Koh Kood. Vi havde hjemmefra booket overnatning på The Beach Natural Resort på Koh Kood, som ligger på den sydvestlige del af øen. Før vi nåede til destinationen gjorde båden flere holdt – bl.a. ved Away Koh Kood og Klong Chao – og det så virkelig godt ud, så vi var spændte.
Stranden ved The Beach Natural Resort var som navnet antyder – meget natural, eller dvs. meget lille og omringet af klipper. Ikke den bedste strand efter min mening. Derudover var der lidt for mange børnefamilier. Til gengæld var hytterne, maden og servicen helt i topklasse. Og så kunne man på fem minutter gå over til den helt igennem fantastiske, rolige og lange nabostrand ud for Siam Beach Resort. Der er der kun ét ord, der kan beskrive det sted: Perfekt.
Her er et par billeder fra stranden ved Siam Beach, Koh Kood.
Maden på Siam Beach Resort kunne slet ikke måle sig med maden på The Beach Natural. Til gengæld var der meget roligere. Vi fik det bedste fra begge steder ved at spise og sove på The Beach Natural og slappe af på stranden ved Siam Beach.
Udover de idylliske strande har Koh Kood ikke voldsomt meget at byde på. (Men hvad har man også mere brug for…?) Helt nordpå er der en lille fiskerby ved navn Ao Salad, som ligger ud til vandet, som er hurtigt besøg værd. Derudover er der et par vandfald og nogle ældgamle træer, som man også kan se. Vil man lidt rundt på øen kan man leje en scooter og se det meste i løbet af en dag. Sådan gjorde vi også. Vi lejede desuden en havkajak, og kombinerede toturen med periodevis snorkling, hvilket visse steder var ganske udmærket.
Koh Chang
Efter en uges tid på Koh Kood tog vi videre til naboøen Koh Chang, som bedst er kendt for Lonely Beach og White Sand beach. Der er enorm forskel på Koh Chang og Koh Kood, selvom de ligger ret tæt på hinanden. White Sand Beach er hyggelig men spækket med turister fra hele verden. De mange hoteller og resorts leder tankerne hen på en charterrejse. Ikke så fedt, efter min mening.
Den bedste oplevelse vi fik på Koh Chang var et heldags madlavningskursus ved Blue Lagoon, som ligger ved nabostranden til White Sand Beach. Vi lærte en masse om de lokale råvarer og retter, og fik selv lov til at kokkerere Pad thai, forårsruller, tom yam kung, tom ka og en dessert hovedsagligt af ris og mango.
Foruden madlavningskurset var vi også på en hård trekkingtur med Tan Trekking. Det var flot men ekstremt hårdt, og det kan kun anbefales hvis man er i god fysisk form. Det tog 7 timer i junglen at bestige øens næsthøjeste bjerg og nå tilbage. Og så tog det 12 timers afslapning på stranden dagen efter at komme sig 😉
Den bedste del af White Sand Beach
Stranden ved White Sand Beach – som også er kendt som Haad Sai Kao – er lang nok til, at man kan blive i tvivl om, hvilken del af stranden, der er rarest og hvor man skal vælge at bo.
Der er stor forskel på stranden, om man vælger at bo på den sydlige del af stranden eller den nordlige del af stranden. Uanset hvor man vælger at bo, så er stranden heldigvis ikke længere, end at man kan gå fra den ene ende til den anden på omkring 20 minutter.
På den sydlige del af stranden er der en del klipper. Visse steder er der faktisk ikke andet end klipper eller beton direkte ud til havet. Andre steder syd på er stranden ret smal, især om dagen. Der er flest mennesker, heriblandt sælgere, ca. midt på stranden.
Længere mod nord, efter Rock Sand, bliver stranden bredere. Der er generelt pænere og sand er blødere. Derudover er der langt færre mennesker og så godt som ingen sælgere. Vandet i havet bliver også hurtigere dybt – hvilket jeg synes er rart. Men måske er det ikke så venligt for småbørn.
Hvis jeg skulle bo på White Sand Beach igen ville jeg klart vælge at bo i den nordlige del – nord for Rock Sand. Herfra tager det ikke mere end 10 minutter at gå til det område, hvor der sker mest, og så kan man være i fred om dagen.
Ingen kommentarer