Tag på ferie hvor valutaen er billig

Der er penge at spare, hvis man tager på ferie et sted, hvor den lokale valuta er billig i forhold til den danske krone. Det er f.eks. tilfældet i Storbritannien, Ungarn og Sverige for tiden. Er man fleksibel med sin feriedestination, bør man tage den lokale valuta (og landets generelle prisniveau) med i sine overvejelser. Herunder er tre bud på europæiske lande, hvor du kan få fuld valuta for pengene.

Storbritannien – engelske pund
Den engelske punds storhedstid er ovre og i dag får du over 11 pund for 100 danske kroner. Til sammenligning fik du for 2 år siden kun ca. 9 pund for samme beløb. Har du ikke set London, så er det på tide nu. London er pefekt til en storbyferie – også hvis du kun har få 2-3 dage.

100 danske kroner i engelske pund
Engelsk flagJuni 2008: 10,61
December: 2009: 11,37
Juni: 2009: 11,53

 

Ungarn – ungarske forinter
Den ungarske møntfod hedder ungarske forinter – HUF – og af denne får man ca. 38 for én dansk krone. Det er omkring 1/5 mere, end hvad man fik for et år siden. Eftersom udviklingen er relativ ny og den ungarske turistindustri har travlt for tiden, har de fleste endnu ikke tilpasset priserne til inflationen. Der er derfor penge at spare netop nu.

1 dansk krone i ungarske forinter

Ungarsk flagJuni 2008: 32,54
December 2008: 36,06
Juni 2009: 38,10



 

Sverige – svenske kroner
Sverige har længe været en seriøs konkurrent til den tyske grænsehandel – og med rette. Den svenske krone fortsætter nemlig med at miste værdi i forhold til den danske krone. Faktisk er den svenske krone historisk lav og du kan i dag få næsten 1,5 svenske kroner for en dansk enkrone. Det tal der står på de svenske prisskilte minder faktisk meget om danske niveauer – det du rent faktisk betaler er dog næsten 50% mindre. Dét er bra!

1 dansk krone i svenske kroner
Svensk flagJuni 2008: 1,25
December 2009: 1,43
Juni 2009: 1,47

 

Andre lande med fordelagtig valuta

Tyrkiet, Egypten og Island er også gode bud på ferielande, hvor den lokale valuta er billig i forhold til den danske krone. Tyrkiet spås af blive det helt store feriehit for danske familier i år, især pga. landets billige valuta.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.