Tips til familieferien hvor generationer mødes

Tips til familieferien hvor generationer mødes

Èn ting er ferien, hvor forældrene tager de mindste med på charterrejse til Gran Canaria eller i sommerhus på Bornholm, men når generationer krydses og bedsteforældre og børnebørn tager på ferie sammen, kan tingene pludselig se anderledes ud end den sædvanlige familieidyl. Her finder du tips til, hvordan i undgår, at sommervarmen får teenagedatter og bedstefar til at krydse klinger eller lillebror til at række den forkerte finger i vejret af farmor, midt på ferien.

Forventningsafstem og del med hinanden

Planlæg så meget som muligt hjemmefra og giv som forældre dine børn og deres bedsteforældre lov til, alene at tale om, hvad de forventer at opleve på ferien og hvad de glæder sig særlig meget til at spise, se eller lave på destinationen.

Det vil næppe overraske, hvis de yngste glæder dig særlig meget til at plaske rundt i poolen fra klokken 9 til 5, hvor farmor og farmor ser mere frem til et kulturelt friskt pust i form af en byvandring og gerne mindst én middagslur om dagen. Men forventningsafstemmes der længe nok, vil det måske vise sig, at de begge glæder sig særlig meget til at sove længe og gå ombord i en lækker morgenmadsbuffet hen ad formiddagen. Det kan endda være, at de har set frem til at udfordre aftentimerne og blive ekstra længe oppe på altanen med snacks og rødvin.

Der vil med sikkerhed være mange meget forskellige værdier at finde hos disse to forskellige generationer – værdier og interesser som vil blive testet i de lidt uvante men også spændende omgivelser, som en ferierejse ofte udgør. Men når fællesnævnerne findes, kan det skabe identifikation og fællesskab, og gøre det lettere at se igennem fingre med svære uoverensstemmelser og generationskløfter.

Pak kufferten sammen med hinanden

En måde hvorpå man også allerede før rejsen kan komme diskussioner og store generationskløfter i forkøbet, er ved at lade børnebørn og bedsteforældre se med når kufferten pakkes.

Særligt på det materielle plan kan der være store forskelle på, hvad bedstemor prioriterer at tage med sig på ferien i forhold til hvad storesøster fylder kufferten med. Vi kender alle til situationen, hvor vores hoveder fyldes med tusinde argumenter for, hvorfor vi også skal have dette fjerde par kondisko med os 7 dage sydpå.

Hvis vi deler disse overvejelser med hinanden, danner det med høj sandsynlighed større grundlag for en fælles forståelse unge og gamle imellem. Hvis bedstemor får lov at se de enorme masser af sommertøj, som teenagedatteren absolut skal have med, og hvorfor netop den ene kjole passer til restaurantbesøg om aftenen og den anden er til stranden, så er der måske udsigt til færre sure miner, når der skal ventes på garderobeskift på ferien, fordi bedstemor allerede har været med i beslutningsprocessen hjemmefra.

Giv børn og gamle alenetid fra hinanden på ferien

Et sidste tip til forældre der rejser med både egne børn og egne forældre, kan være at skrue ned for forventningerne til samværet mellem de unge og de gamle. En uge eller mere væk hjemmefra på ferie med sine børnebørn, kan være en udfordring, når der konstant køres i et højere gear, end hvad bedstefar kan bære. Og det samme gælder den anden vej rundt, hvis lillebrors forventninger ikke mødes på grund af bedsteforældrenes sløve gangniveau.

Hvis bedsteforældrene er mere eller mindre gangbesværede, kan det være til stor fordel at tage stok med på ferien, også selvom det ikke nødvendigvis er en nødvendigt i dagligdagen. Særligt på ferier, hvor klima kan påvirke energiniveau og led, kan det være en fordel at se et større udvalg af stokke igennem, for at få den bedste stok med på turen til destinationens terræn.

Så lad børnene løbe i forvejen, når de ældre skal have lidt ekstra tid. Og når de ældre vil holde siesta eller tidligt hjem fra aftenens restaurantbesøg, så del jer op og værdsæt, at i er på ferie sammen og ikke alle aktiviteter bør deles.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.