Brno - oplevelser og attraktioner

Brno er den næststørste by i Tjekkiet, med et indbyggertal på lidt over 400.000 mennesker. Brno ligger placeret nær floderne Scitava og Svratka og er omkringet af bakker og bjerge, som er dækket af skov. Brno ligger 185 km. fra Prag, og med tog tager det omkring 2,5 timer at nå frem med tog eller 2 timer med bil.


09. april 2011

Brno blev grundlagt i det 9. århundrede og er derfor fyldt med historiske bygninger, kirker, teatre og skulpturer. Derudover er der massevis af restauranter og barer hvor den tjekkiske øl- og madkultur blomstrer. Det hele ligger meget kompakt placeret i midten af byen, og som turist kan man stort set nøjes med at bevæge sig til fods.

5 attraktioner i Brno

Først og fremmest kan man besøge det officielle websted for turistinformation i Brno. Websitet er desværre kun på tjekkisk, men benytter man linket ovenfor, vil Google gøre sit bedste for at oversætte indholdet til dansk. I selve Brno kan man besøge turistinformationen på følgende adresse: Nadrazni 8, Radnicka 2.
  1. Freedom Square udgør hjertet af Brno. Det er formet som et omvendt A, og er centrum for langt de fleste kulturelle events i byen. Pladsen er altid godt fyldt, dels pga. dets betydning, dels fordi man kan gå til mange af byens andre interessante steder på omkring 10 minutter.

  2. Spilberk Castle er Brnos berømte fort og museum, som tidligere har været benyttet som fængsel. Dengang blev mennesker fra hele europa fængslet og tortureret her. I dag er det et musen med en restaurant, som er omringet af en grøn park.

  3. Villa Tugendhat er den bygning, hvori adskillelsen af Tjekkiet og Slovakiet under den såkaldte "Velvet Divorce" i 1992 blev besluttet. Af samme årsag har den en helt særlig historisk betydning for Tjekkiet og Europa. Bygningen er designet af Mies van der Rohe og står i dag på UNESCOs verdenarvsliste. Bygningen kan hver time besøges med en guidet tur, som kan bookes foran. Siden 2010 har Villa Tugendhat dog været lukket på grund af rekonstruktion, som dog forventes at være færdigt i januar 2012.

  4. Capuchin Monastery - et kloster fra det 17. århundrede som ligger i centrum af byen, som bestemt er et besøg værd. Specielt for klostret er, at man som turist må få adgang til en udstilling af mummificerede munke i et underjordisk gravkammer.

  5. Den lokale mad må man ikke gå glip af, når man besøger Brno og Tjekkiet. En favoriet er deres smazeny syr, stegt ost, som man kan få overalt i byen. Mange madoplevelser kan opnås ved at besøge Brnos pubber og restauranter, som serverer tjekkisk mad (og øl) hele dagen. Billigt er det også - et måltid med drikkevarer kan nemt findes til omkring 40 kroner.

God ferie i Brno og Tjekkiet.

Skriv en artikel eller rejseberetning

Kunne du tænke dig selv at skrive en artikel eller en rejseberetning, som i løbet af få dage bliver vist på Godtur.dk? Du kan skrive om lige hvad du vil, bare det relaterer sig til at rejse.
Skriv artikel eller rejseberetning

Skriv selv

En artikel eller rejseberetning
Et rejsetip

Billeder fra Tjekkiet

Inspiration fra sponsorer