Cairns: overnatning og oplevelser

Dette emne indeholder 3 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  Anonym 3 år, 7 måneder siden.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #62 Svar

    Anonym

    Hej alle.

    Skal for anden gang i mit liv til Australien her om en måneds tid. Sidste gang startede vi med rejsen i Melbourne og rejste et godt stykke op ad østkysten. Denne gang vil vi starte i Cairns, og derefter rejse lidt ned af østkysten og ind i landet.

    Vi rejser sådan set som backpackere og vil derfor høre, om der er nogle der kender nogle prismæssigt fornuftige steder at bo i Cairns by? Der må gerne være andre rejsende og god stemning. Og gerne lidt fest og sådan.

    Er der noget man bare skal se og opleve i Cairns?

    Nogen der har taget dykkercertifikat i Cairns? Det overvejer vi nemlig.

    Andre ting? 🙂

    Hilsen Søren

  • #64 Svar

    Anonym

    Hej Søren,

    Jeg var selv ca. 14 dage i Cairns i starten af 2005. Jeg nåede at bo to forskellige steder; The Serpent Backpackers Hostel and Bar og Gilligan’s Backpackers Hotel & Resort.

    Det førstnævnte er til en rimelig fornuftig pris og standarden er ganske god. Største problem er at det ligger lidt uden for centrum. I dagstimerne kører der dog shuttlebusser. Det gør der ikke om natten og det betød, at jeg røg en tur i detentionen for at være drunk in public på vej hjem fra en bytur (Noget som politiet i Cairns er meget efter, især blandt aborigenes og backpackere). Desuden fik jeg bedbugs af at sidde i deres sofaer. Ovenstående skal dog ikke skræmme jer væk.

    Sidstnævnte er et populært sted, men er også ganske dyrt. I hvert fald hvis man er på low budget. Standarden er højere en det sædvanlige hostel. Der er mange unge mennesker i feststemning og det ligger centralt. Feststemning er der dog på de fleste hostels i Cairns og på den australske østkyst generelt.

    Mht. dykkercertifikat så vil jeg anbefale at finde et andet sted at tage det. Cairns er dyrt, da det er der mange rige Japanere og amerikanere kommer, når de skal på Great Barrier Reef eller lære at dykke eller what ever. Desuden kan man nok få bedre og mere personlig undervisning, hvis man finder et lidt mindre sted lidt længere nede af kysten. Jeg tog selv mit dykkercertifikat i Coffs Harbour i New South Wales. Jeg ved ikke om i når så langt ned, men det kan varmt anbefales! Dykkercentret hedder Jetti Dive Center.

    Man kan lave en del interessante udflugter fra Cairns. Jeg var selv på en todagstur til Cape Tribulation og regnskovene nord for Cairns. Det var ganske spændende. Der findes også ture længere på halvøen. Derudover lejede vi en bil i Cairns og kørte en tur op Atherton Tablelands. Det kan bestemt anbefales. Derudover var vi på Rafting tur, men det synes jeg ikke var så fedt! Der var alt for mange mennesker med på turen, det var ikke så vildt som jeg gerne ville have det og så var det for meget ren profitmaskine!

    Håber du kan bruge ovenstående råd til noget! I må i hvert fald have en god tur!

    Stig

  • #68 Svar

    Anonym

    Det kan jeg i hvert fald – tak for det. Godt med nogle tips til Cairns.

    Havde godt lidt øje på Gilligan’s Backpackers, så det tror jeg faktisk at vi vælger. Det er lidt dyrt ja men vi er heldigvis ikke helt så fattige, som sidste gang vi rejste 😀 Så slipper vi jo også for at blive anholdt for at dingle lidt samt at få bedbugs 🙂

    Det gør måske ikke så meget, at det er lidt dyrt at tage dykkercertifikatet i Cairns (alt med måde) da det er her vi starter vores tur og gerne vil have dykkercertifikatet med sydover. Tror desværre ikke vi når helt til Coffs Harbour, da vores slutdestination hedder Brisbane. Men man ved jo aldrig hvad der sker på sådan en tur.

    Med hensyn til udflugter så er vi meget interesserede i natur og regnskov og sådan. Kan man selv køre op til Atherton Tablelands og ud til regnskovene i nærheden af cairns og hike? Eller kan man ikke det uden en guide tror du?

  • #70 Svar

    Anonym

    Vi lejede en bil og kørte selv op i Atherton Tablelands. Det er ikke det store problem. Så vidt jeg husker fik også et kort med fra udlejningsselskabet. Og skulle i ikke gøre det, så er det rimeligt billigt at købe et. Ellers er Australierne jo flinke til at give råd, hvis man spørger dem. Jeg tror også sagtens man selv kan køre nordpå. På et tidspunkt når i dog Daintree River. Derefter er der relativt øde.

  • #72 Svar

    Anonym

    Hej Søren

    Vedr. dykning i Cairns kan jeg varmt anbefale ProDive. Vi tog selv vores certifikat hos dem og det er absolut det bedste vi nogen siden har prøvet.

    God tur.

    Trine

Svar til: Cairns: overnatning og oplevelser
Dine informationer:




− 1 = 1

Ingen kommentarer

Der kan ikke kommenteres.