Egypten

Dette emne indeholder 1 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  Niels Peter Sørensen 6 år, 4 måneder siden.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #10159 Svar

    Anonym

    Hej Alle.

    Jeg skal snart til Egypten og tænkte på, om det bedst kan betale sig, at veksle penge i DK el. Egypten.

    Derudover skal jeg bo i Sharm el sheik, og vil rigtig gerne til Cairo, for at se pyramiderne. Hvordan er transport mulighederne og er det besværlig at komme dertil?

    Mvh

    Suzan

  • #15160 Svar

    Hej Suzan,

    jeg flyttede lige dit emne til at ligge placeret under “Afrika”.. 🙂

    Jeg var i Egypten for lidt over ét år siden, i Hurghada. Vi hævede egyptiske pund i en ATM, da vi var fremme ved lufthavnen – men det koster jo 30 kroner i gebyr, og så kan man kun hæve hvad der svarer til ca. 2.000 kroner af gangen. Om du kan få det billigere ved at veksle i din bank hjemmefra, ved jeg ikke. Vi boede på et all-inclusive hotel, så havde ikke brug for at hæve mere end én gang.

    Ligesom dig ville vi også gerne se pyramiderne, og tog en heldagstur dertil – dvs. vi kørte kl. 02-03 om natten og var først hjemme igen kl. 21 om aftenen. Vi bookede turen til Cairo og pyramiderne gennem Spies, tror jeg. Det fungerede rigtig, rigtig fint, og var med bus fra Hurghada til Cairo, besøg på det egyptiske museum, besøg hos pyramiderne og hjem igen. Guiden var god, informerende og dygtig til at vifte de ret aggressive sælgere væk, som befinder sig samme steder som turisterne.

    Det egyptiske museum i Cairo var en virkelig god overraskelse – det må man ikke gå glip af, også selvom man som udgangspunkt ikke er et museumsmenneske. Meget spændende.

    Før vi tog afsted på turen undersøgte vi mulighederne for selv at stå for turen. Det kunne lade sig gøre at flyve ret billigt fra Hurghada til Cairo, men det gik hurtigt op for os, at det ville blive ét stort bøvl med transport – specielt i Cairo til og fra pyramiderne og til det egyptiske museum. Vi fortrød aldrig at vi bookede gennem Spies – også selvom busturen på 6-7 timer hver vej var ret hård.

    Du kan se mange af vores billeder her:

    Og her kan du læse lidt om Hurghada og hvorfor jeg ikke bryder mig om byen.

    God tur 🙂

Svar til: Egypten
Dine informationer:




− 5 = 4

Ingen kommentarer

Der kan ikke kommenteres.