Rejseforum
Erfaringer med Agoda
Hej alle
i forbindelse med en kommende tur til Asien har jeg gentagne gange stødt på en side ved navn agoda.com, hvor man kan booke overnatning ofte MEGET billigere end via tilsvarende sider. Nogle gange kan man spare helt op til 60-70% gennem Agoda.
Men som man siger: Når noget der er for godt til at være sandt, så passer det sikkert ikke. Eller hvad? Nogen her som har erfaring med Agoda?
Både gode og dårlige erfaringer har interesse, vil gerne kunne vurdere om jeg med sindsro kan booke mine overnatninger gennem Agoda.
Tak til alle der svarer
-rejsegut
Hej "rejsegut"!
Jeg har godt nok ikke prøvet at købe overnatninger - endnu :-) - hos Agoda, men har selv kigget på dem, m.h.t overnatninger til vores vinterferie næste år, som vi så småt er ved at overveje, og jeg vil ikke være spor bange for at bestille ved dem!
Vi har en del erfaringer, med at bestille hoteller gennem mange forskellige hjemmesider, og har kun haft positive oplevelser, selv om vi nogle gange har været lidt betænkelige :-)
Da vi sidst var i Indien, havde vi f.eks bestilt 64 overnatninger, fordelt over mange forskellige steder, og den eneste vi fik problemer med, var den ene overnatning, som vi havde købt gennem et kendt dansk rejsebureau, for at være dækket af rejsegarantifonden!!
Der var værelset udlejet til nogle andre, da vi ankom, og vi måtte bruge det meste af en eftermiddag, på at finde ud af hvad der hvar sket og hvad vi gjorde. Vi havde jo betalt dyrt for overnatningen, og ville ikke til at betale for et nyt sted!
De hjælp os til sidst med at få en seng, i nogle venners voksne søns værelse, det man derude kalder homestay, og vi fik penge tilbage fra rejsebureauet, da vi kom hjem! Og det var helt fint!
Men de 63 nætter, som vi selv havde bestilt over nettet, fungerede altså betydeligt bedre :-)
Vil lige tilføje, at den eneste grund til, at vi da havde bestilt på forhånd, var at det var i dec. / jan. og inderne ved tidligere besøg havde fortalt os, at det da kunne være svært at finde overnatning! Men det var det ikke, og når vi vender tilbage til Indien, vil vi ikke bestille på forhånd!!!
Det gjorde vi heller ikke de 6 uger, vi rejste ned gennem Malaysia sidste år! Og undtagen på Langkawi var det let nok at finde overnatning! Til gengæld fandt vi turens bedste overnatningsted der, ved at gå rundt og søge :-) Et sted vi aldrig ville have fundet eller valgt på nettet :-)
Så der er både for og imod at bestille hjemmefra!
Men vil man gerne bo et helt bestemt sted, skal man bestille hjemmefra, for der kan jo være optaget!
Det afhænger også af, om man har en helt fastlagt rejseplan, f.eks. med købte flybiller, så man ved hvor længe man skal være hvert sted!
I Malaysia ændrede vi planer mange gange, for så var der lige et sted, hvor vi gerne ville være lidt længere, og et andet sted hvor vi ikke gad være så længe som forventet. Og så var det skønt ikke at have bestilt hotel på forhånd!
Men nu skriver du ikke noget om, hvilket eller hvilke lande du skal besøge, og hvilken årstid, om det er højsæson eller ej? Og det er jo selvfølgelig også afgørende, hvor længe du skal afsted, om det er smartest at bestille på forhånd :-)
Håber du kan bruge det til noget, selv om det blev en lang smøre om andet end Agoda :-)
Rigtig god tur!
Venlig hilsen Søs.
Hej
Under min sidste Asien tur, bookede jeg flere gange hhv hos Agoda og Expedia, uden problemer overhoveder.
J.F
Du kan trygt booke gennem Agoda.com.
Kan også godt forstå du er en smule skeptisk. Bl.a. synes jeg selv, at det er lidt for underligt at der - uanset hvilket hotel man ser på - står:
"There are XX users looking at this hotel right now!" og
"Most recent booking was 44 minutes ago"
Det er et salgstrick, som Agoda benytter for at give den besøgende fornemmelsen af, at hotellet råder over en (meget) knap ressource - nemlig rum! Og det er bevist, at forøget bevidsthed om, at en vare er knap øger købelysten betrageligt! Vi vil så nødig gå glip af et godt tilbud - eller få at vide, at der netop er blevet udsolgt. Køb køb køb...
Jeg har selv booket gennem Agoda en enkelt gang - ingen problemer!
Mødte desuden en canadier sidst jeg var af sted. Han fortalte, at han i Bangkok havde boet på et lækkert 5-stjernet hotel, som Han havde booket gennem Agoda. Da hans reservation udløb, besluttede han sig for at booke nogle flere dage på hotellet. Men i stedet for at gå ned i receptionen for at gøre det, loggede han igen på Agoda, for derigennem at spare flere hundrede dollars. Og da han gik ned i receptionen med sin nye booking, sagde de bare "Alt er fint - vi har allerede modtaget din reservation gennem Agoda.com".
Lad os endelig høre, hvordan det fungerer for dig, hvis du beslutter dig for at booke et hotel via Agoda.com.
Hold op nogle gode svar. Tak for hjælpen!
Er glad for at høre om jeres gode erfaringer med Agoda samt det at bestille overnatning online i det hele taget.
Så jeg har faktisk lige booket et 5-stjernet hotel i Shanghai til 545/nat via Agoda. Det koster omkring 700-750/nat andre steder, så det var en ganske fornuftig besparelse. Det var fint nemt at bestille, så nu skal vi bare hen til hotellet, når vi er fremme.
@søs, god pointe med, at det både er for og i mod at bestille hjemmefra. Har også tænkt os kun at booke på forhånd i de større byer. På vores tur skal vi gennem Kina videre til Vietnam, Cambodja, Laos, Thailand og hjem fra Malaysia. Kommer til at tage 6 mdr fra marts i år, og vi har kun flybillet til Kina og hjemrejsebillet fra Malaysia (og et par andre flyafgange mellem landene). Resten tager vi som det kommer og man kan jo altid booke lidt fra netcaféer og lignene undervejs.
-rejsegut
Book du bare gennem Agoda. har selv brugt det med stor succes!!
Men pas på. Det hotel jeg fik sidste gang, hang slet ikke sammen med de faktiske forhold. Og Agoda ville ikke hjælpe, jeg fik bare det samme svar hver gang: Der kan ikke refunderes ubrugte overnatninger. Uanset at hotellet var et-stjernet og meget nedslidt, og at de billeder de viste af den suite jeg havde bestilt viste et super flot værelse, og hotellet var sat til 3 stjerner.
Det er rigtigt som der bliver skrevet.
Du kan roligt booke gennem Agoda - ingen problemer. Men sørg for at indtaste korrekte oplysninger (navn, dato mv) for det kan være lidt bøvlet at få det lavet om.
Har selv rejst i USA og brugt Agoda mange gange undervejs.
AGODA snyder med deres såkladte prisgaranti. Jeg fandt mit værelse billigere på hotellets egen hjemmeside, men fik ingen penge retur. En søgning på nettet afslører, at dette er normal frmegangsmåde for AGODA.
Det ser ud til, at AGODA bruger et trick med ikke at fortælle den samlede pris. Hvis man fx bestiller manger værelser bliver de ved med at fortælle prisen for et værelse. Hertil kommer at der med småt står en række ekstra udgifter.
Jeg tænker, at de konkurrerer i et hårdt marked, og at de tænker, at man selv kan regne den ud. Så nogle gange er de tilbud, der up front ser meget billige ud ikke billigere en andre steder.
Jeg ser sikker på, at man kan finde rigtig gode tilbud på AGODA, men det hjælper at se sig godt for, for AGODA hjælper ikke med at skabe det samlede overblik.
Skriv indlæg:
OBS: Du er ikke logget ind og dit svar vil blive afsendt som anonym.
