Rejseforum
Ferie i Portugal!
Hej!
Så er sommeren forbi, hvor vi første gang besøgte Portugal, og jeg vil lige fortælle hvordan det gik!
Kort sagt er vi blevet helt "Portu-gale", og skal helt sikkert derned igen næste sommer :-)
Vi var afsted i 16 dg./15 nt. og havde lejet bil den første uge!
Efter ankomst til Lissabon lufthavn, kørte vi lidt nordpå, ud til kysten ved Praia de Porto Novo og startede ferien. Derfra besøgte vi Peniche og Obidos.
Og kørte derefter ind i landet til Constancia og ikke mindst Castelo de Vide, som blev vores favoritby på turen! Super hyggelig uden ret mange turister :-) Derfra besøgte vi Marvao og Portalegre.
Og kørte derefter syd / vestover til Evora og videre til en "øde" vingård, i nærheden af Sesimbra som vi også besøgte. Vi sad alene ved poolen, og nød deres gode vin, mens vi kiggede ud over vinmarkerne - skønt :-)
Efter afleveringen af bilen, tog vi til Cascais, som heldigvis var hyggeligere end "frygtet", og uden de "store hoteller på række" som vi hader, men dog stadig alt for turistet til vores smag!
Det var også det eneste sted på ferien, vi fik serveret noget af den"elendige og ligegyldige turistmad", vi så gerne vil undgå!
Vi går absolut ikke efter gourmetmad, men "husmandskost" lavet af gode råvarer, der smager godt!
I det hele taget var vi imponerede over den "super gode" mad, vi fik rundt omkring, og hvor billigt f.eks. fisk er, i forhold til i Grækenland, hvor vi gennem mange år, har besøgt ca. 25 forskellig øer / steder!
Vi sluttede af med 5 overnatninger i Lissabon, og synes det var en flot og hyggelig by, som vi gerne kommer tilbage til :-)
Næste år vil vi lave vores "rundrejse" mellem Lissabon og Algarve, og igen ind i landet over til den spanske grænse, og alle gode forslag modtages selvfølgelig meget gerne :-)
Ellers vender jeg måske tilbage med flere spørgsmål senere!
Vi har mødt en masse skønne mennesker dernede, fået nogle gode oplevelser, og glæder os allerede til at vende tilbage til Portugal næste år :-)
Venlig hilsen Søs.
Hej Søs
Vi planlægger vore sommerferie 2012 som for første gang skal gå til Portugal. Vil starte med at køre nord for Lissabon, finde et dejligt sted at bo i en uge. Derefter 4 dage i Lissabon og til sidst slutter vi af med at opleve algarve i 10 dage. Kan du anbefale nogle gode steder at overnatte eller blot fortælle hvorigennem du bookede ? Vi vil også gerne opleve lidt forskelligt og den første halvdel må også godt være steder hvor der ikke er for mange turister. Algarve ved vi godt er meget turistet, men den sidste del skal være afslapning og badeferie.
Mange hilsener Birgitte
Hej Birgitte!
Glæd jer til at komme til Portugal, der er skønt :-)
Du skriver, at I vil køre nord for Lissabon, så jeg regner med at I lejer en bil, eller hvad?
Dette gøres i øvrigt meget billigere på f.eks Hertz.pt end på Hertz.dk!!!! Og alt forløb uden problemer, så det kan jeg kun anbefale! Og vi vil selv gøre det igen til sommer!
Umiddelbart lyder det lidt mærkeligt i mine ører, at I vil starte med at bo et sted i en uge, når I vil afslutte ferien med 10 dages afslapning og badeferie ved Algarve? Og specielt hvis I har en bil, og du skriver at I gerne vil opleve lidt forskelligt!
Hvorfor så ikke køre rundt den første uge, og meget gerne ind i landet, hvor der ikke er ret mange turister? De har meget fine veje, bedre end mange herhjemme! Mange af dem er betalingsveje, som dog kun koster meget lidt!
Og så bo på nogle forskellige hoteller, hvor I kommer frem! Den uge vi kørte rundt, er den bedste ferieuge vi har haft i Europa! Og det siger ikke så lidt, efter mange, mange ferier :-)
Vi købte et rigtig godt kort, Michelin - Portugal Centro, som dækker det område vi kørte i. Der findes også et der hedder Michelin - Portugal Sul, Algarve, som vi har købt til næste sommer :-) Og et for den nordlige del af landet! De er meget detaljerede, og det synes jeg er vigtigt ved planlægningen!
Og så en god guide bog f.eks Rough Guide eller Lonely Planet! Turen går til Portugal har alt for lidt med, efter min mening, så jeg anbefaler klart en af de engelske!
Så satte vi os ned og lavede en rute over, hvor vi nogenlunde ville køre, og gav os til at søge hoteller på nettet! Da vi gjorde det, blev der ændret lidt på ruten! Simpelthen fordi vi syntes at nogen af de hoteller, vi kunne finde de steder vi havde valgt, f.eks i Nazarè, var for dyre i forhold til hvad vi ville give!
Vi bookede hoteller gennem mange forskellige sider, f.eks Hotels.com, men allerhelst gennem hotellernes egen hjemmeside, hvis det var muligt!
Vi har dog aldrig (7-9-13), oplevet problemer med reservation af hotel på nogen netsider! Faktisk kun med nogle vi har haft købt gennem danske rejsebureauer, men det er en helt anden historie :-) Og vi har altså efterhånden bestilt rigtig mange hoteller over nettet!
I Lissabon var mit eneste krav, at jeg ville bo nær ved Rossio Pladsen, da jeg ville bo lige i centrum og tæt ved "alt"!! Og det var rigtigt valgt, så i det område vil vi også bo til sommer :-) For Lissabon er en flot og hyggelig storby, som vi gerne vil tilbage til!
Men vi vil under ingen omstændigheder bo på Hotel Mundial igen, som så langtfra var pengene værd!!!
Og der findes mange andre hoteller der, til den halve pris, som var meget mere hyggelige, og hvor jeg fik lov at se nogle værelser, som så "helt fine ud" :-)
Hvor skal I for øvrigt flyve til og fra i Portugal? Er det Lissabon? Flybilletterne købes jo også meget nemt på nettet!
Fortæl lige lidt mere, så skal jeg gerne svare på flere spørgsmål, og være mere behjælpelig med f.eks de overnatnings steder, vi boede på!
Venlig hilsen Søs
Hej har vi i algarve mange gange, vi bestiller hotel ved www.rcfl.de. det er meget billigere,som hvis man selv bestiller.Vi elsker øst algarve,der er der ikke så dyrt,vores favorit sted er monte gordo.Så kan man tage ryan air fra billund til faro
Skriv indlæg:
OBS: Du er ikke logget ind og dit svar vil blive afsendt som anonym.
