Rejseforum

Log ind for at skrive

Florida 2009 - Inspiration søges

Oprettet af Skalstrup • 8 indlæg • Ny 28/08-2009, 08:41

Jeg er ved at planlægge en tur til Florida i November (ca. 10-28/11), og har en plan for de første 4 dage med at se rumfærgen sendt afsted fra Kennedy Space Center og derefter et smut til Pensacola for at se et Airshow.

Derefter har jeg knap 14 dage, hvor jeg gerne vil have lidt inspiration til områder, events, ting oa. jeg kunne besøge. Jeg regner med at slutte af i Orlando.

Foreslåede links

#1 npts • 190 indlæg • Ekstremt erfaren 31/08-2009, 18:21

Hvad med at besøge Florida Keys/Key West og Everglades? Eller se Formel 1 i Daytona?

Jeg har ikke selv været i Florida Keys/Key West, men det skulle være rigtig lækkert og flot, og rumme masser af oplevelse, der har med havet at gøre (strand, fiskeri, dykning, snorkling, bådture mv.) Du kan se den officielle hjemmeside for Florida Keys og Key West her. Skulle jeg vende tilbage til Florida, var det helt sikkert én af de ting, jeg ville se!

Everglades er super spændende, især hvis man holder af speciel natur (det er en våd prærie!), der både er flot og mange steder utæmmet. Der er mange muligheder i området, og man kan både selv gå ture eller hyre guider. Vi havde lejet en bil og kørte selv ud til et informationscenter, hvorfra vi fik et overblik over mulighederne for gåture. Vi gik et par ture og tog en bådtur på floderne (ikke ret dyr) Vi så bl.a. alligatorer, krokodiller, skildpadder, delfiner, store ørne og gribbe samt andre fugle og sjove insekter. Det er helt sikkert et besøg værd. (husk langbukser + trøje og myggespray - ellers bliver man ædt levende af myggene, som er overalt) Du kan se Everglades officielle hjemmeside her.

Hvis du er heldig bliver der afholdt et NASCAR/speedway/F1 løb i Daytona mens du er afsted (ellers kan man vel se banen, hvis man er interesseret i det) Mere om Daytona International Speedway her.

Mange vælger også at besøge Miami og Miami Beach, hvilket overordnet set også er okay steder. Stranden er dejlig nok og der er masser af fest og god stemning om aftenen. Men det er ikke et billigt sted at være, og jeg synes også hurtigt at man bliver træt af byen og stranden. Men det er jo en smagssag. :-)


Skriv indlæg:

OBS: Du er ikke logget ind og dit svar vil blive afsendt som anonym.