Rejseforum
Koh Kood og andre øer ved Koh Chang!
Hej Npts!
Du skrev under "favorit ø ..." at jeg gerne må oprette et nyt emne, hvis jeg har flere spørgsmål til jeres Thailandstur, så det gør jeg lige her :-)
Selv om det er en super god rejsebeskrivelse, som du har skrevet!
Jeg er desværre sådan en "landkrabbe", der bliver søsyg bare jeg ser en bølge :-( Så derfor vil jeg gerne høre lidt om, hvad det var for nogle både, som I sejlede med til Koh Kood og Koh Chang :-) ?
Jeg får som regel altid taget mig sammen til at sejle, for det er jo gerne når man sejler, at man kommer frem til de mest uspolerede steder / øer!
Til gengæld sørger jeg altid for, at komme med de størst mulige både / færger :-)
Og også at gøre turen mest hensigtsmæssig, så jeg ikke skal sejle for længe af gangen :-)
Vi vil have en 2-3 uger til rådighed der, så vil det være bedst at starte på Koh Chang, og derfra sejle ud til nogle af de andre øer?
Vi vil gerne tilbringe nogen tid på Koh Kood efter det du har beskrevet - og billederne :-) Men vil nok også besøge nogle af de andre små øer! Og vi må også hellere få nogle få dage på Koh Chang!
Bestilte I overnatning på forhånd, eller da I kom frem?
Fløj I mellem Bangkok og Trat? Og kan man i givet fald, så nå en båd videre til øerne samme dag?
Og når man sejler tilbage til fastlandet, er det så bedst med en overnatning i Trat, inden fly til Bangkok? Og i vores tilfælde fly videre til Laos!
Tog I i øvrigt malariamedicin, da I var der? Der er stor uenighed om man skal eller ej!
Jeg har i øvrigt også lige lånt den nye udgave af Lonely Planet, og der står Koh Kood! Men i en ældre udgave kaldte de, ligesom andre guidebøger, øen for Koh Kut! Derfor min forvirring over navnet :-)
På forhånd mange tak for hjælpen!
Venlig hilsen Søs.
Hej Søs
Vi sejlede med nogle kraftige og nye speedbåde, hvor der var plads til 10-15 mennesker. De var altså ikke vældigt store, men de var i god stand og virkede næsten helt nye. Som jeg skrev, så tog det omkring 2 timer at komme fra fastlandet til Koh Kood. Og det tog også 2 timer at komme fra Koh Kood til Koh Chang, fordi vi skulle stoppe mange steder undervejs. Genrelt synes jeg det var nogle fine sejlture. Bølgerne nåede ikke at blive ret store mellem øerne, men nogle gange gav det da et hop, fordi man sejler med høj fart.
Jeg ville nok droppe Koh Chang og i stedet vælge Koh Mak, som ligger mellem Koh Kood og Koh Chang. Jeg har ikke været på Koh Mak, men har hørt meget godt om den. Den skulle også være ganske uspoleret.
Vi bestilte overnatning på forhånd både på Koh Kood og på Koh Chang. Tror ikke det er nødvendigt på Koh Chang, men på Koh Kood ville jeg gøre det igen. Når man er i dialog med et resort inden afrejse, kan man også få hjælp til at komme fra fastlandet (nær Trat) og ud til øen. Så da vi bestilte overnatning på Koh Kood, blev der samtidig booket overnatning i Trat samt transport helt ud til øen. De var meget hjælpsomme.
Vi fløj ikke mellem Bangkok og Trat, men det skulle fint kunne lade sig gøre. Det er vidst Bangkok Airways der har ruten, og så vidt jeg husker er der en afgang så godt som hver dag. Vi kørte i minibus fra Bangkok til Trat - det var ikke en særlig rar tur, fordi chaufføren mere eller mindre kørte som en galning. Men vi nåede da frem :-)
Så vidt jeg husker så var det svært at flyve fra Bangkok til Trat og samtidig nå en båd - men det skulle kunne lade sig gøre. Bådende på nogle bestemte tidspunkter på dagen, så man skal lige holde tungen lige i munden. Måske jeres resort kan hjælpe jer her også. Den anden vej - altså når man ankommer til fastlandet fra øerne - burde det fint kunne lade sig gøre at nå til Trat lufthavn samme dag.
Vi tog ikke malariamedicin. Der var nogle myg om aftenen, men med lidt myggespray på huden fik vi ikke særligt mange stik.
Koh Kood var fantastisk. Hvis det var mig, så ville jeg bestille overnatning på Siam Beach. Det var simpelthen så idyllisk!
Hvis I har lyst kan I købe min bog - Lonely Planet: Thailand's Islands & Beaches (2010). Har sat den til salg her: http://www.godtur.dk/koeb-og-salg.php. Du kan få den for 100 kr. inkl. levering - så sender jeg den til dig. :-)
Hej npts!
Mange tak for dit svar!
Jeg er nu nok mere til langsomme færger, end hurtige speedbåde :-)
Der står nogle færgetider i Lonely Planet, men desværre er det ikke de samme tider, jeg kan finde på nettet under færgeselskabet, så det må jeg lige undersøge lidt nærmere!
Når du anbefaler os at bestille overnatning på Siam Beach, er der så kun det ene hotel på den strand?
Jeg kan finde et hotel der hedder Siam Beach, men uden andet end et tlf. nr. og så Siam Beach Resort som har en fin hjemmeside, men er det samme hotel? Begge skulle ligge på Koh Kood!
Siam Beach Resort har ingen billeder af deres værelser med fan, ved du hvordan de er? De viser jo alle de andre værelser frem :-)
Kan man kun spise på det hotel man bor på, eller er der små hyggelige restauranter i strandkanten? Du har jo skrevet i din rejsebeskrivelse, at maden ikke er så god på Siam Beach Resort!
Koh Mak lyder også rigtig lækker, så den må vi se :-)
Vi vil måske også prøve at finde en af de mindre kendte strande på Koh Chang, hvor der forhåbentlig ikke er så mange charterturister :-)
Venlig hilsen Søs.
Hej Søs.
Jeg er faktisk ikke klar over, om der går langsommere færger til Koh Kood. Måske til øens største havn - og så kan man måske fange en taxa eller hyre en lokal derfra - eller koordinere det med det sted, man skal bo.
Og ja, der er kun eet sted, på den strand, som jeg skriver om. Har lige uplaodet et billede af den plakat, som hang på kajen ved Siam Beach Resort. Som man kan skimte på billedet, så ligger stranden på stranden Ao Bang Bao. Læs evt. også denne rejsebeskrivelse, som jeg lige hurtigt fandt vha. Google.
Jeg ved desværre ikke noget om selve hytterne, da vi boede på et resort i nabobugten. De så meget basale ud - men det er jo også fint sådan et sted. :-)
Hvis I ender på Siam Beach Resort, så kan I faktisk kun spise der, eller på resortet i bugten ved siden af - The Beach Natural Resort. Maden er meget bedre (og også lidt dyrere) her. Det tager 5 min at gå langs vandkanten for at komme over til naboresortet. Der sker ikke meget om aftenen, så hav masser af læsestof med.
Spændende med Koh Mak - det så vi ikke, så glæder mig til at høre mere om det.
Det skulle være muligt at finde afsides strande på Koh Chang, så vidt jeg har hørt. Måske på østsiden af øen.
:-)
Hej Npts!
Mange tak for dit svar!
Jeg er heller ikke helt sikker på, at der sejler færger til Koh Kood, selv om det står i Lonely Planet! Så måske vælger vi at kombinere Koh Chang med Koh Mak, som også lyder lækker :-)
Og selvfølgelig skal jeg nok fortælle om turen, når vi engang kommer hjem :-)
M.h.t. Koh Chang hvor boede I så? Var det på White Sand Beach?
Vi har nogle venner som besøgte Klong Phrao Beach (som ligger mellem White Sand Beach og Lonely Beach) i efteråret, og de syntes der var meget fredeligt! Men det var jo i regntiden, hvor der ikke var ret mang turister, så hvordan er der mon i højsæsonen?
Har i øvrigt lige læst i 24 timer (14/4-11), at af de 665.000 personer, der årligt lægger vejen forbi Koh Chang, er to tredjedele thaier!!! Er det også dit intryk? For det lyder "hyggeligere" end "almindelige" charterturister :-)
M.h.t Bangkok, hvor ødelagt er området omkring Siam Square efter urolighederne sidste år? Jeg fik lige at vide den anden dag, at bl.a Central World Plaza var blevet brændt ned!
Vi havde regnet med at bo i dette område, tæt på shopping osv :-) Og du skriver også i din rejsebeskrivelse, at netop dette område har fået "en kærlig hånd". Men var I der i vinters?
Sidst boede vi overfor Patpong, og det har vi ikke lyst til igen :-)
Hvor plejer I at bo i Bangkok?
På forhånd tak for hjælpen!
Venlig hilsen Søs.
Har længe overvejet at tage på ferie i Thailand, og her fik jeg da nogen gode input. Tak for det :)
Hilsen
Monne
http://københavnskerestauranter.dk/
Lige lidt opdatering :-)
Jeg har skrevet til Siam Beach Resort, for bl.a at høre om der sejler færger til Koh Kood! Men de har desværre ikke svaret, måske fordi de ikke kan være behjælpelig med dette?
Nu har vi besluttet at starte på Koh Chang, selv om det måske ikke lige er "ø´en" for os :-) Og så henvende os til nogle af de lokale rejsebureaurer der, som mange sider på nettet henviser til, og finde ud af hvordan vi kommer videre, til en af de andre øer!
Vi har endnu aldrig oplevet, ikke at kunne finde noget at bo i, selv om vi var over 20 steder på Langkawi, før det lykkedes :-) Så mon ikke også det går denne gang :-)
I øvrigt er det super, hvis du Monne og andre, bliver inspireret af alle vores skriverier :-)
Venlig hilsen Søs.
Hej!
Så har vi sandelig alligevel fået svar fra Siam Beach Resort, og der sejler en daglig færge fra fastlandet til Koh Kood, der tager omkring 2 timer!
Men ingen færge fra Koh Kood til hverken Koh Mak eller Koh Chang!
Og skal vi kombinere Koh Kood og Koh Mak, som er det vi allerhelst vil, kræver det en overnatning på fastlandet, hvis vi skal sejle med færger!
Men et hotel på Koh Mak, som jeg også har været i kontakt med, har oplyst mig om, at de i slutningen af året, måske starter med at sejle med en katamaran mellem Koh Mak og Koh Kood! Så det kan "sådan en landkrabbe, der hader speedbåde :-)" jo håbe på!
Jeg har "surfet" en del rundt på nettet, og må desværre konstatere, at Siam Beach Resort får rigtig mange "tæv" og dårlig omtale, p.g.a meget dårlig eller ingen rengøring af værelserne, og en rigtig dårlig hygiejne! Og flere fraråder at bo der, selv om stranden er perfekt!!
Og jeg har haft kontakt med en fyr, som har boet der, og som også siger at stranden er skøn, men at hygiejnen, eller mangel på samme, er slem!!
Vi har boet mange primitive steder, og det betyder intet, bare der er RENT!!!! Og lidt rod omkring hotellet, som de fleste steder i Asien, er også til at leve med! Men ikke andres gamle skidt og snavs på værelset!
Så vi må nok desværre droppe Siam Beach Resort, og finde et andet sted at bo på Koh Kood :-(
Nu vil vi gå lidt i "tænkeboks" og overveje, hvad vi så gør, og evt. vente og se hvad der sker med omtalte katamaran!
Men gode råd og ideer medtages stadig gerne :-)
Venlig hilsen Søs.
Så er det afgjort!
Efter at have haft kontakt med nogle hoteller på Koh Kood, som mildest talt ikke var særlig imødekommende eller hjælpsomme med planlægningen af vores tur, har vi besluttet at droppe øen!
Vi har det sådan, at vi ikke vil bruge vores "dyrebare ferie" et sted, som ikke gider svare os, eller kun svarer på halvdelen af vores spørgsmål! Så vil vi hellere finde et andet sted, hvor vi føler os mere velkomne :-) Vi vil trods alt ikke være "til grin for vores egne penge", og har også før fravalgt hoteller og steder "på den konto" :-)
Til gengæld har vi fået en fantastisk hjælp og service, af en fra Koh Mak Resort! Han har endda også undersøgt ting om Koh Kood, og i det hele taget prøvet at hjælpe os, alt hvad han kan! Så ham glæder vi os til at møde og bo hos :-)
Efter megen søgning bl.a. på østkysten, er det så også lykkes os at finde et lille, stille, fredeligt, hyggeligt og "øde" Resort på sydkysten af Koh Chang - tror og håber vi :-) De skulle også have en super god og rost restaurant, så det lyder godt! Resortet ligger højt på Tripadvisor og de fleste "klager" går på, at der er for øde og sker for lidt, og at der ingen underholdning er! Altså lige sådan et sted vi søger, så det prøver vi :-) !!!
Selv om vi som udgangspunkt hellere ville have besøgt Koh Kood, så ser dette sted så dejlig ud, at vi bare må bo der :-) og så kombinere med Koh Mak!
Venlig hilsen Søs.
Hej Søs.
Sjovt at læse om jeres planlægning og jeres problemer med nogle af resorterne.
Nogle af problemerne kender vi selv hernede fra men de fleste opstår fordi de ikke forstår vores engelsk. Uddannelsen er meget ringe hernede. Selvom de taler en del engelsk og siger de forstår dig så skal du ikke altid tro på dèt. For en thai`er er det vigtigt ikke at tabe ansigt, f.eks ved at skulle indrømme at vedkommende ikke forstår dig.
Angående dine sprøgsmål om central world plaza.. og alle rygterne om uroligheder i hele Thailand, kan jeg kun sige.. Tro ikke på alt hvad der bliver skrevet og vist i tv..
Hvis du har brug for hjælp mht f.eks færgeafgange osv kan min kone evt hjælpe. Hun er thai og kender vores kulturforskelle som er medvirkende til en del af de problemer udlændinge støder på i Thailand. Du kan også få inspiration og stille spørgsmål via vores facebook side "rejser i Thailand".
Selv er jeg ikke den store øhopper så jeg læser med interesse om jeres kommende tur.
Bangkok og resten af Thailand er jeg meget berejst i, har kørt 120.000 km i Thailand indtil nu.
Så har du andre spørgsmål om udflugtsmål kan jeg sikkert være behjælpelig.
Hilsen Sven
Hej Sven!
Mange tak for dit svar!
Ja, jeg kan selv så godt lide, at læse om folks planlægning af en rejse, og selvfølgelig ikke mindst om deres oplevelserne på turen, så derfor har jeg skrevet alt dette :-) Og jeg er glad for, hvis du også synes det har været sjovt at læse!
Jeg er en af de få, der ikke er og heller ikke kommer på facebook!! Så hvis jeg skal stille spørgsmål til dig og din kone, bliver det her på siden :-) Men mange tak for tilbudet!!
Jeg ved godt, at sprogproblemerne kan være store, ikke kun i Thailand, men også i mange af de andre lande, som vi har besøgt! Men nogle af de steder jeg har haft kontakt med på Koh Kood, har en engelsktalende online support, så det har ikke været problemet her :-)
Det lyder spændende så meget du har kørt rundt i Thailand, bor I derude?
Og hvorfor har du / I aldrig haft lyst til at besøge øerne?
Vi holder os vist til Koh Chang, Koh Mak og Bangkok i denne omgang, og så selvfølgelig kombineret med Laos, som vi aldrig har besøgt!
Og m.h.t Thailand mangler vi kun at finde ud af færgetiderne til, og ikke mindst fra Koh Chang til fastlandet, så vi kan nå færgen videre til Koh Mak fra Leam-Ngob kl. 11.00 :-)
Men skriv meget gerne herinde, hvis du har nogle spændende oplevelser, fra de mange km. rundt i Thailand! Jeg er sikker på, at der er andre end mig, der meget gerne vil læse om det, så vi kan lade os inspirere til kommende ferier :-)
Venlig hilsen Søs.
Vi sejlede til Koh Mak ikke fra Laem Ngop, men fra en pier et par km sydligere kl. 16.00.
Der er direkte langsomsejlende færge fra Laem Sok på fastlandet til Koh Kood.
Hej Pescator!
Tak for dit svar!
Jeg har jo skrevet en del med Champ fra Koh Mak, og han har for nylig oplyst mig om, at der sejler en stor "Wooden Boat" kl. 11.00 fra Leam Ngob tirsdag, torsdag og lørdag! Og tilbage igen mandag, onsdag og fredag kl. 8.00!
Og ellers speedbåde!
Færgen til Koh Kood sejler fra Leam Sok kl. 12.30, og tilbage igen 9.30!
Venlig hilsen Søs.
Skriv indlæg:
OBS: Du er ikke logget ind og dit svar vil blive afsendt som anonym.
