Rejseforum
Sinai halvøen - Dahab
Har lige haft en fantastisk tur til Dahab, og har allerede booket den næste tur.
Købte flybillet til Sharm El- Sheik og tog derefter en taxa til Dahab. I selve Dahab havde jeg hjemmefra booket mig ind på Dahab CoachHouse på www.dahabcoachhouse.dk og booket værelse. Det drives af et dansk par og er et fantastisk sted som ligger ca. 50 m fra Røde havet. Selve hotellet er ikke stort men der hersker en ro og fred som er et kærkomment pusterum fra den egyptiske travlhed. Der er rent allevegne ( dem der rejser i Egypten vil vide at det er en mangel vare. ) , og der serveres en fantastisk morgenmad.
Så hvis der er nogle der skal på de kanter kan jeg varmt anbefale www.dahabcoachhouse.dk
Dahab - tak for fiffet, det lyder spændende! Kunne godt tænke mig at se Egypten.. Bl.a. for at dykke og snorkle :-)
Du kan evt. tilføje ovenstående som tip på denne side:
http://www.godtur.dk/rejsetips.php
Ligesom du selvfølgelig er velkommen til at uploade billeder fra dine ture her:
http://www.godtur.dk/rejsebilleder.php
Vh. Niels
Ja, er selv igang med at tage certifikat dernede. Det er helt fantastisk at dykker der. Forskellen fra at dykke i Sharm El - Sheik og i Dahab ar at man ikke behøver at leje båd el. lign i Dahab, koral revene ligger så tæt på kysten at dette ikke er nødvendigt. Vil man nøjes med at snorkle er der også rig mulighed for det, et helt utroligt dyreliv og koraler gør det muligt 10 meter fra strandkanten. Er man mere til wind/kite surfing er Dahab nok det et af de bedste steder, med en god regelmæssig vind.
Det lyder godt! :-) Har heller ikke selv dykkercertifikat - men har været på 3-4 enkeltdyk med instruktør. Og ellers snorklet en masse rundt omkring i verden. Lyder dejligt - og billigt - at man i Dahab bare kan plaske ud i vandet, og så se dyreliv med det samme!
Lige en tanke - er overfladen rolig nok til snorkling, selvom der er en god regelmæssig vind? :-) (eller der er måske læ?)
Der er ingen problemer med at snorkle, havde min datter på 9 ude og snorkle også. Der hvor koralerne er ( et kæmpe område ) er der læ så der er ingen problemer. Surferne er ikke der hvor dykkerne/snorklerne er.
Og som du selv siger så er der billigt i Dahab, leveomkostningerne er meget små. På hotellet er der køkken så man selv kan tilberede sin mad hvis det er det man vil, og maden er meget billig at købe på markedet. Ellers er der en masse restauranter nede ved stranden, f.eks. koster en frokost pizza ca 12 kr og en sodavand koster ca. 2 kr. Et aftenmåltid til 6 ( 4 voksne og 2 børn )personer på en restaurant koster ca 200 kr, og så er der ikke sparet på noget :-)
Spændende! Godt med nogle insider-fif. :-)
Hvad med natur og kultur, er der også noget at komme efter der? Eller sker det meste i og nær vandet?
Der er en super natur ! Man skal lige have for øje at det er et ørkenland. Vi var på vandretur i bjergene, godt guidet af det danske værtspar, og det var noget af en oplevelse, kan varmt anbefales. Også til folk der ikke normalt klatre, som vi ikke gør, er der god mulighed for at få en på opleveren. For de mere proff er der også mulighed for det. Mht. kultur er der ikke det helt store i selve Dahab, men ikke langt derfra ligger Moses bjerget, stedet hvor Moses fik de 10 bud, der ligger også Verdens ældste kristne kloster St. Catherine hvilket helt sikkert også er et besøg værd.
Cairo ligger ca 600 km væk, og værtsparret er behjælpelige med at sørge for transport dertil hvis man vil se Pyramiderne. Turen til Cairo går forbi og under Suez kanalen som er et syn værd. Iøvrigt er det guld værd at have et dansk værtspar der kan svare på alle de spørgsmål der dukker op, og guide dig forbi de restauranter man ikke skal besøge osv.
Det må jeg sige! Det lyder faktisk virkelig godt. Både Mosesbjerget, St. Catherine og Cairo. (jeg vil helt sikkert se pyramiderne, hvis jeg var på de kanter!) Og selvfølgelig at man kan få hjælp af værtsparret.
Jeg vil slet ikke afvise, at jeg vil benytte mig af dine gode råd! Det vil dog nok først blive om et års tid (sommeren 2010)
Er der en bestemt tid på året, du vil anbefale at besøge Dahab og Egypten? Og vil du ikke også vurdere, at det er et spændende sted for et par midt i 20'erne at besøge?
Det er helt sikkert et sted for et par i 20 `erne men også for mange andre aldersgrupper.
Jeg tror ikke jeg ville tage derned om sommeren ( Juli og August ) der er det simpelthen for varmt. Har været der en gang i september og det var super. Vejret er supergodt omkring de 30 grader og havet var 31 grader, hvilket var rart når man skulle dykke meget. Når vandet er koldest dernede, altså i januar er det ca 19-20 grader, så det er bestemt et sted man kan bade hele året.
Det lyder altså godt. :-)
Mange tak for dine gode råd og anbefalinger mht. Dahab!
Eftersom du tog en taxa fra Sharm El- Sheik til Dahab, hvor langt er der så mellem de to steder?
Og ved du hvad Sharm El- Sheik har at byde på hvis man nu vil derind på en dagstur eller noget? Eller det er måske meget turistet i Sharm El- Sheik?
Har endnu ikke planlagt hvorhen jeg vil, men overvejer bl.a. andet Egypten
Der er ca 100 km mellem de 2 steder.
Sharm er noget helt andet end Dahab, Sharm er meget turistet og der er mange forretninger. Det er et helt andet klientel der kommer der, synes jeg. Dahab er meget mere afslappet.
Faktisk er der dagsture fra Sharm til Dahab, så man kan opleve den"ægte" egyptiske/beduin måde at leve på :-) Det er meget morsomt at se når der kommer en bus fra Sharm og turisterne bliver sat af i den ene ende og skal gå langs promenaden, de falder ikke ind i det normale billede.
Okay - jo mere afslappet jo bedre, efter min mening. Man er jo på ferie. Haha lyder sjovt med turisterne. Forestiller mig en hel række teenagere rende rundt og forsøge at opleve noget imellem festerne.
Var det ikke ret dyrt at køre 100 km i taxa?
Det kostede omkring 450 kr at køre dertil.
Selve hotellet kan også sende en vogn, men vi tog selv en taxa.
Og det er et fint syn at sidde og se på turisterne fra Sharm, de har alle et fint armbånd på 
Hov hov, ikke lave grin med de fine armbånd. All Inclusive er jo en fantastisk opfindelse.
En iskold Sakara Gold er fantastisk efter en varm formiddag på stranden ud for Hotel Grand Makadi :)
Jamen all inclusive er da alletiders, men ligefrem at gå rundt og skille sig sådan ud er måske lige i overkanten 
Og Sakara er bestemt ikke nogen dårlig øl.
Vil blot tilslutte mig at Dahab er cool sted. Rejste rundt i Egypten 1 mdr. sidste sommer og der var vi også et smut i Dahab. Det er super nice at korallerne ligger for foden af restauranterne, men synes dog der var et lille problem i form af affald i vandet. Derimod kan det anbefaldes at besøge Rash Mohammed national park - her er der rigtige gode muligheder for at dykke el. snorkle.
Skriv indlæg:
OBS: Du er ikke logget ind og dit svar vil blive afsendt som anonym.
