Rejseforum

Log ind for at skrive

Super lækkert resort/spa malaysia

Oprettet af getman • 1 indlæg • Helt ny 12/08-2010, 21:18

Hej alle

Er der nogen der har nogle gode tips til spa/resports i Malaysia.

En veninde og jeg skal bruge 4 dage i absolut luksus - jeg tænker massage, spa, hvide sandstrande, drinks og lækkert mad på et stradresort et sted i Malaysia.

Eneste krav er, at det skal være nogenlunde let at komme til fra Kuala Lumpur.

MVH

Kristina

Foreslåede links

#1 Søs • 112 indlæg • Meget erfaren 13/08-2010, 12:38

Hej Kristina!

Du skriver ikke noget om, hvad tid på året I skal rejse, og det har faktisk stor betydning for, om I skal til øst eller vestkysten af Malaysia, p.g.a regn!

Jeg tilbragte selv 6 uger i Malaysia og Singapore her i vinters, men vi måtte holde os til vestkysten, da øerne på østkysten mere eller mindre var lukket ned!

Vi talte med flere, der ikke troede på, at det "var så slemt", så de tog over til østkysten alligevel, men kom hurtigt tilbage og fortalte, at det meste rigtig nok var lukket, og at det regnede meget!

Men her i vores sommer / efterår, skulle østkysten til gengæld være "det perfekte sted" :-)

På vestkysten er Pangkor Laut (lille ø med kun et luksus hotel), nok noget af det "fineste og mest berømte resort og spa"! Og bl.a kåret som verdens bedste resort!

Der er nogenlunde let at komme til fra Kuala Lumpur. Man kører til kystbyen Lumut og bliver hentet af hotellets privatbåd!

Jeg er selv meget mere til "en lille palmehytte i strandkanten" :-) så jeg har ikke boet på Pangkor Laut, men stået og kigget derover fra naboøen Pulau Pangkor, nogle få meter væk.

Det var et skønt sted, dog var vandet ikke til snorkling / dykning, så skal man vist til østkysten!

I ønskes en rigtig god ferie!

Venlig hilsen Søs


Skriv indlæg:

OBS: Du er ikke logget ind og dit svar vil blive afsendt som anonym.