Besøg Ayuttaya
Tilføjet 29/08-2009, 17:27 af npts

Er du i Bangkok (eller i det centrale Thailand) så afsæt en dag eller to til at se flotte og storslåede ruiner, templer, buddafigurer og evt. et par museer i Ayuttaya. Byen var hovedstad i Siam (Thailand) fra 1351 indtil den blev vældet af burmeserne i 1767, og lever absolut op til at være en af verdens for nyligt udnævnte kulturskatte! Her ligger bl.a. resterne af byens "Grand Palace", hellige Wat Mahathat samt over 150 andre bygninger, hvoraf mange var af stor betydning for byen og Thailand. Ayutthaya er på mange måder Thailands svar på Siem Reap i Cambodja (og altså templerne ved Angkor Wat).

Vil du se rigtig mange ruiner og bygninger, kan det desuden betale sig at købe en universal billet til disse. Indgange koster flere steder 50 baht, mens en universal billet koster 220 baht. (Vi købte 2 indgange af 50 baht - det gav flere timer af underholdning og det var rigeligt for os.


En bådtur ved solnedgang rundt om byens midte - "the island" - kan varmt anbefales. Det er billigst hvis du arrangerer den selv - ellers vil dit hotel/guesthouse gerne hjælpe (men så koster det ca. 300 baht pr. person)

Der findes mange måder at komme til Ayutthaya på. Man kan tage bussen fra Bangkoks nordlige busstation (Moh Chit), eller toget fra hovedbanegården (Hua Lamphong - ca. 25 baht/person - tager 2 timer). Eftersom der kun er knap 100 km. mellem Bangkok og Ayutthaya kan man selvfølgelig også tage en taxa, uden det bliver for dyrt.

(7 stemmer)

Kommentarer

Log ind for at kommentere


Der er endnu ingen, der har kommenteret billedet.
Vær den første - udfyld feltet og tryk send


Vis flere tips til Ayuttaya


Skriv et tip

Billeder fra Thailand