Drikkepenge i New York

Tilføjet 21/05-2009, 15:38 af marianne

Der er delte meninger om drikkepenge i New York. Jeg har boet der i 6 mdr. og fandt hen ad vejen mine egne metoder.

Jeg giver altid drikkepenge, hvis service og produkt er tilfredsstillende. Men det er vigtigt, at man altid læser regningen nøje, da det kan være, at drikkepengene allerede er inkluderet. Kig her efter "service charge" eller "gratuity" som der selvfølgelig kun skal være én af. Derudover må de vidst max tage 17-18% i drikkepenge selv.

Hvis service og produkt er godt, giver jeg typisk tjenere 10-20%, bartendere får $1-2 per udskænkning (og hvis du giver flere omgange af drikkepenge, får du sikkert en drink på husets regning), hotelrengøring mv. får ca. $3-4 pr. nat og taxichaffører 15%. Næsten uanset hvad, runder jeg altid op, og går meget sjældent fra et sted med byttepenge.

Du får tit meget igen for en ekstra dollar - så hvis du vil være sikker på, at din jakke ikke bliver væk til en stor fest, så giv personalet i gaderoben en ekstra dollar. De bliver glade og kan huske dig, når du senere skal have din jakke.

Jeg har desuden haft gode oplevelser med at tage fat i manageren og fortælle, hvorfor man har valgt ikke at give drikkepenge. De er ofte rigtig glade for kritikken, som de tager til efterretning.

(17 stemmer)

Kommentarer

Log ind for at kommentere


Der er endnu ingen, der har kommenteret billedet.
Vær den første - udfyld feltet og tryk send


Vis flere tips til New York


Skriv et tip