Franz Josef gletcher

Tilføjet 09/06-2009, 19:36 af npts

En af de bedste naturoplevelser jeg har haft, var et dagstrek på Franz Josef gletcheren på vestkysten af sydøen i New Zealand. Byen Franz Josef er en soveby og er intet ved - men man skal også kun bruge den som base hvor man kan sove. Gletcheren er derimod en kæmpe naturoplevelse! Desuden er den truet af den globale opvarmning, så det er bare med at se den, hvis man er i området.

Vi gik uden problemer den længste tur vi kunne på gletcheren. Den var på ti timer og kostede $125. (i 2004) Du skal ikke bekymre dig om udstyr, da det hele bliver udleveret - også en is-økse. Derefter bliver man kørt ud til gletcheren og så er det bare op - og derefter ned. Faktisk er det nedturen der er hårdest, da man konstant bremser.

Vi gik bl.a. nogle ruter, hvor ingen havde været før, så nogle 'bundløse' huller, alpepapegøjer (Kea), kravlede igennem smalle tunneller og gik igennem sprækker. Derudover var udsigten fantastisk!

Kommer du fra Queenstown kan det i øvrigt godt betale sig at tage offentlig transport til Franz Josef. Det er rimelig i pris, og så stopper bussen typisk flere steder, hvor man skal se natur eller lignende.

Link til websidehttp://www.franzjosefglacier.com/

(9 stemmer)

Kommentarer

Log ind for at kommentere


Der er endnu ingen, der har kommenteret billedet.
Vær den første - udfyld feltet og tryk send


Vis flere tips til Franz Josef


Skriv et tip

Billeder fra New Zealand