Gode Spisesteder
Tilføjet 13/07-2009, 03:10 af StigKam
Personligt synes jeg ikke den bolivianske madkultur er noget at råbe hurra for. I hvert fald ikke i sammenligning med de madkulturer jeg er støt på andre steder i verden. Til gengæld har La Paz en række restauranter af høj kvalitet, som serverer international mad. Her følger nogle stykker:
Maphrao On: Serverer asiatisk mad i alle afstøbninger. Lige fra Kinesisk og Vietnamesisk over Thailandsk og Burmesisk til Indisk. Super autentisk og tilmed billigt (Hovedretter: 40-70 Bolivianos = 30-55 kr i skrivende stund). Findes på Calle Hermanos Manchego (Tæt på Plaza Isabel la Católica).
Beatrice: Italiensk pasta restaurant. Serverer lækre pastaretter til en billig penge (Hovedretter: 22-27 Bolivianos = 16-22 kr i skrivende stund). Findes på Calle Fernando Guachalla overfor Mercado Sopocachi.
Restaurant Serena: Er fransk inspireret men serverer store portioner. Her kan man bl.a. få Llama. En af La Paz' pæneste og dyreste restauranter, men stadig billig efter danske standarder (Hovedret 55-100 bolvianos = 40-75 kr i skrivende stund). Findes på Avenida Ecuador mellem Calle Belisario Salinas og Plaza España.
Ingen af de tre nævnte restauranter er nævnt i Lonely Planets Bolivia udgivelse. Det forstår jeg ikke, da de efter min opfattelse er nogle af de bedste restauranter i byen.


Kommentarer
Der er endnu ingen, der har kommenteret billedet.
Vær den første - udfyld feltet og tryk send