Undgå sygdom i Egypten
Tilføjet 14/09-2009, 15:22 af danner
Der er mange, der bliver syge, når de er turister i Egypten. Vi blev grundigt oplært af vores rejseselskab og undgik heldigvis at blive syge. Her er et par gode råd til at undgå dårlig mave, eller det der er værre:
1) Drik ikke vand fra vandhanen - brug altid vand fra flasker!
2) Undvær isterninger i sodavand/drinks. Det kan være, at de er lavet med vand fra vandhanen
3) Rens ikke munden eller børst tænder i vand fra vandhanen
4) Acceptér ikke en flaske vand på restaurant, hvis du ikke ser den blive åbnet (det kan være, at de bare har fyldt vandhanevand i den)
5) Spis ikke salater, der er skyllet i vand fra vandhanen. Spis i stedet tilberedte grøntsager
6) Vask hænder så ofte du kan og afsprit dem gerne mange gange om dagen
7) Undgå at sprede de bakterier, der sidder på dine hænder, ved at gnide dig selv i øjnene, næsen, ørene eller munden.
8) Brug din sunde fornuft. Hvis du har på fornemmelsen at maden ikke er ordentligt lavet eller tilberedt, så køb en ny ret eller gå et andet sted hen. Maden er billig og så meget ferie har du sikkert heller ikke :)


Kommentarer
Der er endnu ingen, der har kommenteret billedet.
Vær den første - udfyld feltet og tryk send