Klimaet i Madrid er tørt, varmt og ofte behageligt. Byens høje beliggenhed og omkringliggende bjerge forårsager stor forskel på temperaturerne om sommeren og om vinteren. Midt på dagen om sommeren kan temperaturen derfor være meget høj, mens vinteren kan byde på temperaturer lige under frysepunktet. Det regner ikke meget i Madrid - dog siger man, at der er en kort regntid fra sidst i oktober og desuden nogle forventede regnbyger om foråret.
Ligesom Madrid byder Barcelona på varme somre og kolde vintre. Det bedste og mest behagelige vejr er at finde i maj, juni og september. I juli og især August kan varmen være ulidelig, og det er også her, at de lokale tager mod køligere områder. Mojo skriver følgende i sit tip til hvornår, man bør besøge Barcelona:
Den bedste tid at tage til Barcelona er efter min mening om foråret og efteråret. Her er temperaturen dejlig tilpas, og mængden af turister er til at holde ud"
Læs hele tippet
