5 suveræne rejseblogs
Af og til, når det regner i Danmark og ens egen ferie synes uendeligt langt væk, er det rart at besøge rejsesites og -blogs, hvor garvede rejsende beretter om deres eventyr og videregiver tips. Her præsenteres fem suveræne rejseblogs, som er værd at følge med i, hvis man kortvarigt vil have stillet sin rejsetørst eller søger inspiration til den næste ferie.
De fem rejseblogs er selvfølgelig helt gratis at følge med i – og så er flere af dem ekstremt underholdende og ikke mindst vanedannende at følge med i. Hvis du elsker at rejse, og beslutter dig for at gennemgå de fem sider, så afsæt god tid. God fornøjelse.
- Johnny Vagabond af Wes Nations
Wes er på en budgetrejse jorden rundt. I skrivende stund befinder han sig i Thailand. Udover meget velskrevne og underholdende blogposts deler Wes sine billeder og gør en dyd ud af at forklare, hvordan han holder styr på budgettet og rejser billigt.
Besøg Johnnyvagabond.com - Wandering Earl af Derek Earl Baron
Derek må være en af de mest garvederejsende, der findes. Han har rejst non-stop siden december 1999 og er ikke færdig endnu. Hvad der først var planlagt til kun at være en tre måneders rejse til Sydøstasien er blevet til en rejse på indtil videre 11 år. I skrivende stund har Earl besøgt 70 lande og befinder sig i Mexico. Hvorfor rejse SÅ længe? For at opnå frihed, siger han.
Besøg wanderingearl.com
- Greg to Differ af canadiske Greg
Greg er en Canadier, som har slået sig ned i en af verdens vildeste byer – Bangkok. Han blogger om livet i betonbyen og de spændende, underlige og farverige oplevelser, som ofte opstår helt uventet. Derudover udgiver han sine Bangkok Podcasts, hvor han interviewer andre udlændinge i Bangkok. Har man selv besøgt og fået øjnene op for Bangkok, er denne blog et absolut et must-read.
Besøg Gregtodiffer.com - Mai Travel Site af Federico Arrizabalaga Sandoval
Frederico skriver både om at rejse og opleve, når han selv er på farten og når han er hjemme igen. Hans site består af en blanding af artikler, billeder og video fra hele verden – nogle af indlæggene er af højere kvalitet end andre, men det er et godt sted at søge inspiration til rejser i en lang række lande.
Besøg Maitravelsite.com - Unbrave Girl af Sally
Sally har siden 2007 været bortrejst og arbejder lige nu som engelsklærer på et universitet i Kina. Hun blogger om hendes finurlige oplevelser eller andre underholdende strøtanker (f.eks. kategoriseret under Blah, Blah, Blah (I can’t even remember what this was about)). Og så er hun bange for stort set alt.
Besøg unbravegirl.com
Bruger du Twitter, Facebook eller RSS, kan du følge med i de fem blog den vej igennem også.
God rejselæsning.







Én kommentar
Sarah P.
Ca. 14 år sidenHar søgt efter lidt inspiration til næste sommers rejser - eller bare når Danmark bliver grå og trist :) Tak for links
Svar