Flyv billigt på storbyferie med Norwegian
Norwegian tilbyder lige nu flybilletter fra Danmark og til europæiske storbyer til ca. samme pris, som en togbillet mellem København og Århus. Tankevækkende og tiltalende på samme tid. Lavprisflyselskaberne sidder snart på halvdelen af markedet og er populære som aldrig før. Få et indblik i et af tidens mest populære lavprisflyselskaber, Norwegian.
Kort om Norwegian
Norwegian, som i virkeligheden hedder Norwegian Air Shuttle ASA, er et lavpris flyselskab, som flyver mellem større byer i mere end 35 forskellige lande – hovedsagligt i Skandinavien og Europa. Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab, kun overgået af SAS, og det tredjestørste lavprisflyselskab i Europa.
I 2011 transporterede Norwegian mere end 15 millioner mennesker på deres ruter til mere end 120 destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten.
På lidt længere sigt, i løbet af 2013, er en af målsætningerne for Norwegian også at satse på de længere ruter, bl.a. fra Oslo til New York og Bangkok. Konkret har Norwegian tidligere i år blæst til priskrig på disse ruter, som forventes at blive sat til salg for 3.000 kr. tur/retur.
Lavprisflyselskaberne er tiltalende for mange
Nogle af de flyselskaber, som i de seneste år har haft den sundeste økonomi og største fremgang er lavprisflyselskaberne. Det er tiltalende for mange – både forretningsrejsende og almindelige turister – at flyve med de billige flyselskaber, som har hyppige afgange, og som ikke tilbyder meget andet end transport fra A til B. Hurtigt, effektivt og billigt.
I dag sidder lavprisflyselskaberne på omkring 45% af markedet. Og ifølge flere prognoser så vil denne markedsandel i 2020 være steget til 60 procent. Lavprisflyselskaberne er kommet for at blive, og det bliver spændende at se, hvordan de almindelige flyselskaber som SAS og Lufthansa tager konkurrencen op. En ting er sikkert, billetprisen bliver altafgørende.
Netop pris er det virkemiddel, som Norwegian slår kraftigt på. I skrivende stund kører flyselskabet en kampagne om, at de fra Danmark flyver til mere end 20 storbyer for kun 299 kr. one-way.
Norwegians ruter fra Danmark
Fra Danmark flyver Norwegian til et hav af destinationer fra følgende fire byer.
- København
- Aalborg
- Karup
- Billund
Billige storbyferier er et hit
Med lavflyselskaber som Norwegian og Ryanair mangler der ikke muligheder, hvis du gerne vil på en billig storbyferie. Med Ryanairs mange destionationer, må dette lavprisflyselskab siges at være en stor konkurrent til Norwegian.
Det behøver ikke koste mere end få hundrede kroner at nå din destination og få hundrede kroner at komme hjem igen. En tur/retur flybillet fra København til Barcelona koster dermed omtrent det samme, som en tur/retur togbillet mellem København og Århus. Tankevækkende og tiltalende på samme tid.
Ingen kommentarer