Miniferie i billeder: Ribe og Rømø
Billeder fra en kold miniferie i Danmark, hvor vi boede i sommerhus på Rømø og besøgte smukke Ribe, hvor noget af vores mest spændende historie er blevet skrevet.
Billedet ovenfor viser vejen fra fastlandet til Røme over Rømødæmningen. Dæmningen er 9,2 km lang og meget smuk at køre over. Utroligt så fladt landskabet er – det er faktisk ret smukt. Rømø er en af perlerne i Danmark, og har du ikke før besøgt øen, vil jeg gerne anbefale dig at overveje det. Især fordi Ribe ligger i nærheden, og så har man pludselig oplevelser nok til en forlænget weekend.
Billede af vesterhavet fra Rømø en bidende kold og blæsende novemberdag i 2010.
Fra Rømø til Ribe er knap 40 km. så er man f.eks. på Rømø kan det anbefales at bruge en dag i smukke Ribe. Her ses en sø i Ribe, hvor vikingerne for mere end 1000 år siden tøjrede deres vikingeskibe for at handle, forberede togter eller slå sig ned.
Der er masser at se i Ribe. Vil man på en udvidet tour, vil jeg gerne anbefale at booke en guide rundt i byen.
En af de gamle, hyggelige gader i Ribe, som vores tourguide havde udnævnt som Danmarks smukkeste gade.
Ribe Domkirke på en flot men kold novemberdag i 2010. Kirken er også kendt som Vor Frue Kirke Maria.
Domkirken i Ribe set fra den anden side. Meget meget smuk – både udvendig og indvendig.
Inde i Sct. Catharinæ Kirke og kloster i Ribe kan man se nogle træstole tæt på alteret, hvor kordrenge for mange hundrede år siden har ridset forskellige ting. Bl.a. stod der årstal og navne.
Ingen kommentarer