Momondo lancerer søgning efter rundrejse

Momondo.dk er en af landets mest benyttede søgemaskiner til sammenligning af priser på flybilletter. Indtil for nylig kunne man på Momondo kun søge efter en simpel tur/retur flybillet. Men nu kan du også finde rundrejser, hvor du potentielt set kan have op til 8 forskellige afgangs- og ankomstlufthavne.

Brug Momondo til at søge efter rundrejser

En rundrejse kaldes også for multi-city, og er en måde at rejse fra A -> B og senere fra C -> D (eller måske fra A -> B og C -> A) Dermed vil du på Momondo kunne søge efter flyrejser, som f.eks. går fra København til Ho Chi Minh City og senere fra Hanoi til London. Smart.

Ved at søge efter rundrejser f.eks. på Momondo, kan man i sidste ende opnå, hvad mange backpackere og rejsende lægger vægt på – nemlig at have bestilt de største afgange hjemmefra; at have opridset de største linjer i en større rejse. Dermed bliver det op til den rejsende selv at transportere sig mellem de forskellige hovedafgange. Det kan være en tidsbesparende og befriende måde at rejse, hvis man gerne vil nå at se meget, uden kun at bevæge sig i løkker omkring ankomst- og afgangslufthavnen.

Rundrejse med op til 8 destinationer

Det fine ved søgningen efter rundrejser på Momondo.dk er, at man ikke blot kan søge efter en simpel rundrejse. Man kan have op til 8 forskellige afrejse- og ankomstdestinationer. Søgefunktionen efter rundrejser på Momondo er lige nu i BETA, hvilket betyder, at den kan benyttes men fortsat ikke er 100% færdigudviklet.

Tjek også prisen på enkeltafgangene

Ved at benytte Momondos rundrejse funktion, maskerer man delvist, hvad den samlede pris rent faktisk består af. Det kan derfor også anbefales at forsøge forskellige kombinationer, f.eks. ved at undersøge, hvad samtlige enkeltafgange koster og om det kan gøres billigere ved at rejse på et andet tidspunkt.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.