Billeder fra Ayutthaya

På vores tur rundt i Thailand var vi 4 dage i landets tidligere hovedstad – Ayutthaya. Ayutthaya ligger en kort togtur fra Bangkok, og er absolut et besøg værd. Byen emmer af historie og er da også på UNESCOs Verdensarvliste.

Ikke langt fra vores hotel lå alle de gamle ruiner. Vi kunne spadsere til og fra området, hvilket var en klar fordel.

Her ses Royal Palace i Ayutthaya er måske byens mest kendte ruin. Når man går rundt mellem ruinerne og tårnene kan man tydligt se ligheder til Grand Palace i Bangkok.

Der er masser af gode overnatningsmuligheder i Ayutthaya, men da det er et område med mange turister, kan det være en fordel at booke hotel i forvejen,

Royal Palace i Ayutthaya

 

Wat Mahathat er et almindeligt navn, for adskellige templer i Thailand. Dette tempel står i Ayuttaya og er måske det helligste (og bestemt et af de flotteste) i byen.

Da burmeserne væltede Ayuttaya i midten af 1700-tallet blev byen brændt og ødelagt, og langt de fleste buddhafigurer blev smadret. Denne var dog nogenlunde hel og for nylig udsmykket med gult silke.

Wat Mahathat i Ayuttaya

 

Overalt i templet Wat Mahathat i Ayuttaya er der opstillet der buddhafigurer. Desværre er standen ikke for god, og som man kan se, mangler mange figurer både hoved og overkrop.

Figurerne fik en hård medfart da byen blev stormet af burmersere i midten af 1700-tallet. Da Thailand igen fik kontrol over byen blev resterne af byens templer og bygninger forsøgt samlet.

Buddhafigurer i Ayuttaya

 

I midten af Ayutthaya ligger Wat Mahathat, som måske er det hellisgste og flotteste af alle byens templer. Tæt på indgangen kan man se det berømte Buddha-hovede, som kun ved hjælp af det gamle træ, har hævet sig godt en meter over jorden.

Hvordan hovedet er blevet adskilt fra kroppen er stadig et mysterie. Man har to teorier:

1) Enten er hovedet blevet adskilt fra kroppen af en burmeser, da de væltede byen i 1700-tallet. Tyven har derefter smidt eller tabt hovedet pga. dets vægt.

2) Eller også har hovedet frigjort sig fra kroppen under en brand, og derefter rullet et stykke og lagt sig oven på et frø, godt skjult af aske og ruiner.

Hovedet er meget helligt, bl.a. fordi det uden menneskelig påvirkning har hævet sig over jorden, med ansigtet udadtil. Ved siden af hovedet er der derfor opsat et skilt, som beder besøgende om ikke at stå højere placeret end hovedet, og man må derfor ned på hug eller knæ.

buddha hovede i wat mahathat

 

I byen Ayutthaya ligger det hellige tempel Wat Mahathat, som bl.a. indeholder et berømt Buddha-hovede, der er indgroet i et gammelt træ, der har løftet det fra jorden.

Hovedet er meget helligt og et af Ayutthayas varemærker.

Skiltet i forgrunden beder turister og besøgende om ikke at have hovedet højere end Buddha-hovedet. Derfor må man ned på knæ eller hug, når man står i nærheden. For at opretholde reglen, er der ansat en vagt.

ayutthaya

 

For 600 baht hyrede vi en lille båd til at sejle os rundt om bymidten i Ayutthaya. Det var en super oplevelse, og fedt at se hvordan de lokale udnytter vandet.

Byen er pga. sammenløbet af tre floder opdelt i to: Inderst er bymidten – The Island – og yderst den omkringliggende by.

Bådtur i Ayuttaya

 

Solen gik ned, mens vi var på en times sejltur rundt i Ayutthaya. Det gav nogle vældig flotte billeder og var i det hele taget en god oplevelse.

Flod i Ayutthaya

 

Solnedgang Thailand

 

Overalt i Ayutthaya er der flotte templer, ruiner og monumenter. Dette billede er taget under en flodtur, hvor vi sejlede rundt om byens midte, kort før mørket tog over.

Solnedgang ayuttaya

 

Tempel i Ayutthaya, som jeg fotograferede fra “the island” og over på “fastlandet”. Årsagen til, at en del af byen kaldes “the island” er, at der med 3 forskellige floder er skabt en naturlig voldgrav rundt om en stor portion land.

Tempel i ayuttaya om aftenen

 

Vi hyrede her en båd til at sejle os rundt om “the island” i Ayutthaya. Det var meget flot – især da det blev mørkt, hvor templerne var oplyste og spejlede sig i vandet.

Flodtur i Ayuttaya

 

Dette billede blev efter min mening meget vellykket, men det var bestemt ikke nemt at få et skarpt billede af de flotte templer og deres genspejlinger.

Billedet er taget i Ayutthaya, hvor vi hyrede en lille båd til at sejle os rundt på byens naturlige voldgrav. Det tog en times tid, og vi fik undervejs solnedgangen at se.

Spejlbillede

 

Ayuttaya by night

 

Ayutthaya var hovedstad i Siam (nu kendt som Thailand) fra 1350 til 1767, hvor byen blev væltet af burmeserne. Billedet viser ruinerne efter kongens palads, som senere blev udnævnt til at være et tempel under navnet Wat Phra Si Sanphet.

Templets tre klokke-formede toppe er blevet et varemærke for Ayutthaya og man kan se tydelige lighedstegn mellem det nuværende Grand Palace i Bangkok og det gamle Royal Palace. Det er fordi, at kongen der i 1767 flygtede til Bangkok og etablerede en ny hovedstad igangsatte etableringen af et nyt Royal Palace (nu Grand Palace) som skulle minde om det, der stod i Ayutthaya.

Det var virkelig flot (og varmt) at se ruinerne i Ayutthaya. Især Royal Palace – eller Wat Phra Si Sanphet – var flot og spændende!

Ayutthaya Royal Palace

 

Wat Phra Si Sanphet var en gang byens Royal Palace, men blev senere udnævnt som templet Wat Phra Si Sanphet.

Ayutthaya Wat Phra Si Sanphet

 

Denne lille buddha-figur står i Wat Mongkhon Bophit i Ayutthaya – samme Wat som huser en enorm siddende Buddha (ligger ved siden af det gamle royal palace). Der var en hel række af buddha-hoveder som denne, langs den ene endevæg.

Wat-Mongkhon-Bophit-buddha

 

I Wat Mongkhon Bophit i byen Ayutthaya står der langs den ene væg en hel række af buddha-skulpturene. Foruden disse indeholder Wat’en også en meget stor siddende Buddha. Buddha-skulpturene skulle være meget gamle, hvilket bl.a. kunne ses på malingen, som mange steder sidder løst.

Wat-Mongkhon-Bophit

Taget ud af vinduet på det tog, som bl.a. kører mellem Ayutthaya og Bangkok. Vi sad på 3. klasse (på brune træsæder) og det var meget, meget varmt.

Selvom der kun er ca 80 km fra Bangkok til Ayutthaya tog turen over 3 timer, da hastigheden blev kraftigt nedsat, da vi kom ind i hovedstaden.

Togtur til Bangkok

 

 

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


Kategori
Thailand