Billeder fra Kuala Lumpur
Vi tilbragte et par dage i Kuala Lumpur i Malaysia. Tiden gik hovedsagligt med shopping og med at spise god indisk mad. Og vi så selvfølgelig også Petronas Twin Towers. Lidt ligesom Bangkok så bliver Kuala Lumpur af mange opfattet som en transit-by. Det synes jeg er en skam, for her er meget at se.
I Litte India i Kuala Lumpur fik vi serveret dette lækre frokostmåltid. Vi bestilte mere eller mindre uden at vide hvad vi ville få, men blev meget positivt overraskede, da dette blev stillet på bordet. Der var naanbrød, døppelse, grøntsager, tilbehør og en lækker tandoori kylling. Prisen var omkring 40 kr. for det hele.
Durian er en frugt som folk bogstaveligt talt vender sig om efter på gaden. Ikke så meget pga. udseendet, der dog også er lidt specielt, men pga. lugten, der for nogle virker direkte kvalmende.
Disse frugter lugtede ikke rigtigt, da de endnu ikke var blevet åbnet af sælgeren.
På hotel i Kuala Lumpur
Af og til på hotellerne i de sydøstasiatiske lande ser man skilte, som forbyder gæsterne at tage durian frugten med ind. For nogle er lugten fuldstændig afskyelig og kvalmende, for andre sød og frugtig. Jeg hører til sidste gruppe og synes ikke at lugten fra frugten er noget særlig.
Flere steder i Sydøstasien og også i Malaysia betragtes frugen som noget helt særligt og lækkert.
Skiltet her er taget på vores hotel i Kuala Lumpur. Leder du efter hoteller i Kuala Lumpur har Hotels.com flere hundrede valgmuligheder.
Et forsøg på at fotografere Petronas Towers i deres helhed. Det var ikke nemt, da de er over 450 meter høje. Selvom de ikke længere er verdens højeste bygning, er de stadig verdens højeste bygning af tvillinge-tårne. Et godt tip er at se tårnene om aftenen. De er flotte om dagen men fantastiske om aftenen!
Om aftenen ligner Petronas Towers en næsten en bygning taget ud af film som Sin City eller Batman (Gotham City). De er overvælgende store. Her har jeg zoomet godt ind, og man kan bl.a. se passagen mellem de to tårne.
Petronas twin Towers var den højeste bygning i verden frem til 2004, da Taipei 101 blev bygget. De er dog stadig de højeste tvillingetårne i verden.
- Højde Petronas Towers: 452 meter
- Højde Taipei 101: 508 meter
Tårnene er et imponerende syn.
Trafikken i Kuala Lumpur kan virkelig være slem. Flere gange ventede vi i både 4,5 og 6 minutter på at krydse stærkt trafikerede veje.
Derfor er det som et frisk pust at tage med byens sky train, hvor man hurtigt og smertefrit kommer fra A til B. Kuala Lumpur har flere sky train linier, og når man kombinerer dem, kan man nå stort set derhen, man vil.
I baggrunden af billedet set én af byens mange moskéer.
Efter at have tilbragt et par oplevelsesrige dage i Kuala Lumpur, gik turen videre nordøst på – til paradisøen Kecil ved Perhentian Island.
Ingen kommentarer