Billig tur til London

Billig tur til London

En ferie i London kan være en bekostelig affære. Men faktisk er det muligt at holde en god og oplevelsesrig ferie i London, uden samtidig at gå personlig konkurs. Det kræver dog et par behagelige sko og et metrokort. Faktisk er de fleste af Londons store museer og kunstgallerier gratis at besøge.

Mange af Londons store museer og kunstgallerier er helt gratis at besøge. Et lille udvalg af disse er:

  • Tate Modern
  • National Gallery
  • The Natural History Museum
  • British Museum
  • Imperial War Museum London

Foruden de mange gratis musser og kunstgallerier indeholder London masser af pladser og bydele, som man ikke må gå glip af. Her kan bl.a. nævnes:

  • Soho: Londons kinesiske område med restauranter, butikker og et marked
  • Piccadilly Circus: Londons svar på Times Square
  • South Bank: London Eye, Tate Modern, Themsen og broerne
  • Trafalgar Square: Hvor National Gallery desuden ligger
  • Hyde park og Green Park: Skønne grønne områder midt i London

Overalt i London kan du finde god stemning og spændende kultur, som fint kan opleves ganske gratis. Herunder er yderligere tre eksempler på gratis seværdigheder i London:

1. Changing the Guard
Udenfor Buckingham Palace kan man opleve et eksempel på Britisk pomp og pragt, når der er vagtskifte. Vagterne er iklædt traditionelle uniformsjakker og bjørneskinshatte og bytter på cerimonel vis plads til passende musik. Det foregår på udvalgte dage om formiddagen kl. 11. Et mere præcist skema kan findes på denne side. Her kan man desuden se en video af vagtskiftet.

2. Kenwood House
Ved Hampstead Heath kan man besøge det enorme hus Kenwood House, som blev bygget i starten af 1700-tallet. Udenpå ses de smukke, hvide stukfacader og indenfor kan man finde et af de flottest udsmykkede biblioteter i verden. Derudover indeholder huset Iveagh Bequest, som er en samling af malerier af Rembrant, Vermeer, Turner, Reynolds og Gainsborough.

3. Camden Market
Dette marked er verdenskent for dets markeder, som tiltrækker mere end 100.000 besøgende hver weekend. Nattelivet i området er også et besøg værd, så snup en brochure nær Camden Town metrostation, og find ud af hvad der sker.

Billig transport fra Stansted til London centrum

Hvis du vil have så billig en tur til London som muligt, flyver du selvfølgelig med Ryanair til Stansted, som ligger lidt uden for London centrum. Heldigvis behøver turen helt ind i hjertet af London fra Stansted ikke være særlig dyr.

Hvis du køber billetter til en bustur gennem busselskabet Terravision, koster det dig ca. 13 pund tur/retur. Det er under halv pris af, hvad det koster med tog, og langt, langt billigere end med taxa.

Bussen kører direkte fra lufthavnen, og så tager det omkring 1 time til en af følgende destinationer:

  • Victoria
  • Liverpool Street
  • Finsbury Squar
  • Bromley By Bow

Det hele kan bookes online via denne hjemmeside http://www.terravision.eu/london.html

Kom billigt rundt i London med The Tube

Selvom det ved første øjekast kan virke lidt uoverskueligt, er London Underground (eller The Tube) den nemmeste og billigste måde hurtigt at bevæge sig i centrum af byen. Nøjagtig ligesom i New York!

Londons platforme har navne efter den linje der kører og kan enten være Eastbound, Westbound, Northbound eller Southbound, afhængig af retningen. Og da en bane kan kun køre fra en vej til en anden (fx. Piccadilly Line Northbound/Southbound) skal du bare bestemme retningen, af den aktuelle linje og så af sted. Retningen står på store skilte nede i selve metroen, og så drejer man enten til højre eller venstre.

Mht. priser, så kan det meget hurtigt betale sig at købe et metrokort, som giver dig fuldstændig adgang til fx. 2 zoner i 2 dage. I mit tilfælde var det tjent hjem allerede ved 3. tur, og vi kørte på to dage omkring 10-15 ture.

På http://www.tfl.gov.uk/maps/track/tube er der (foruden kort over undergrundsbanen) links til kort over alt transport i London.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


Kategori
Storbritannien