Nyttig rejseapp til din iPhone

Nyttig rejseapp til din iPhone

There’s an app for that! Anmeldelse af iPhone applikationen Pakkeliste, som enhver rejseentusiast bør have liggende parat på sin iPhone. Pakkeliste er en simpel App, der er nem at bruge, og som hjælper dig med ikke at glemme noget, når du skal på ferie eller ud at rejse. Læs hele anmeldelsen her.

Som du nok har bemærket, så findes der apps til alt mellem himmel og jord. Din iPhone er ikke bare en telefon – det er en højteknologisk schweizerkniv med uendeligt mange muligheder. Alt i alt er der udgivet mere end en halv million apps til iPhone, så udvalget er enormt. Du kan fordrive tiden, læse nyheder, spille spil, læse om rejsedestinationer – eller finde diverse små programmer, der kan lette din hverdag.

Pakkeliste som iPhone App

Applikationen Pakkeliste, hører i den grad ind under sidstnævnte kategori. Det er en ganske simpel, men meget nyttig app, som enhver rejseentusiast bør have liggende på sin iPhone. Applikationen er meget simpel at betjene, og så gør den lige præcis det, den gerne skal – nemlig forhindre dig i at glemme noget, når du skal på ferie eller ud at rejse.

Det koster 6 kroner at downloade app’en – og så slipper du også for at betale overpriser i lufthavnen på netop den dims, der fortsat ligger derhjemme, og som du burde have husket.

Applikationen er på forhånd udfyldt med 5 kategorier og over 100 emner, du højst sandsynligt skal huske på din ferie. Hvert emne er desuden beskrevet af en kort – og til tider humoristisk – tekst, som gør helle pakkeprocessen sjovere og lettere.

App’en indeholder:

  • En komplet pakkeliste med over 100 emner fordelt på 5 kategorier
  • Mulighed for selv at tilføje og slette kategorier og emner
  • Valg af ikon for kategori
  • Nemt overblik over hvad der allerede er pakket
  • Overblik over hvor mange ting, der mangler at blive pakket.
  • Du kan hente pakkelisten til din iPhone her

Godtur.dk har været med til at levere indhold til applikationen. Vi er dog klar over, at det jo langt fra er alle, der har en iPhone. Derfor kan du også downloade pakkelisten til din computer helt gratis.

Hent pakkelisten til iPhone her.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


Kategori
Rejse-teknologi