Oplevelser og attraktioner i Kina
Kina er, med et areal på 9,6 millioner kvadratkilometer, det tredje største land i verden, kun overgået af Rusland og Canada. Et område så stort, kan ikke udforskes fuldt ud på hverken en kort eller lang rejse. Men det gør ikke så meget, for det betyder at hver eneste rejse til Kina bliver forskellig. Her kan du læse om en håndfuld af de oplevelser, som Kinas tilbyder.
Kina er beliggende i det østlige Asien og er omkranset af Rusland og Mongoliet i nord, Rusland og Nordkorea mod øst, Rusland og Afghanistan mod vest, samt Indien, Pakistan, Nepal, Burma, Bhutan, Vietnam og Laos mod syd. Hovedstaden i Kina hedder Beijing, mens landets største by er Shanghai.
Kina er et gigantisk land af såvel kulturel som geografiske afvigelser. Det er en af årsagerne til, at Kina byder på endeløse muligheder. Uanset om man er interesseret i kinesisk kultur, kinesisk historie, eller i at nyde det kinesiske landskab, så vil det kinesiske fastland indeholde det hele.
Et udpluk af Kinas mange attraktioner
Men hvis du ikke har et par år til at udforske Kinas fastland, kan det være en god idé at følge en løs rejseplan, for at få mest muligt ud af tiden. En sådan rejseplan kunne f.eks. føre dig til den kinesiske hovedstad Beijing, en tur på Den Kinesiske Mur, videre til Tibet, forbi de omkring 8000 Terracotta krigerstatuer, i fodsporet af landets traditionelle silkeruter, en sejltur op- eller nedad Yangtze-floden, forbi de hellige bjerge, eller rundt i Dr. Seuss’ landskab i Guangxi-provinsen.
Eller måske vil du gerne opleve den Himmelske Fredsplads, Dunhuang, Jiuzhaigou National Park, Huangshan, Li floden, Dali, Taishan bjerget og De berømte haver i Suzhou?
De hellige bjerge i Kina
De hellige bjerge i Kina har i århundreder udgjort et valfartssted – senest for turisterne. De er fyldt med afmærkede stier og udhuggede trapper, som kan føre dig direkte til toppen, forbi fantastiske udsigtsposter, ældgamle inskriptioner og templer. En solopgang på toppen af et af de hellige bjerge, er en af de mest afholdte attraktioner. De mest populære bjerge hedder Huangshan, Emeishan, og Taishan.
Kina kan også prale af at være hjemsted for den største Buddha-statue i verden. The Grand Buddha i Leshan i Sichuan-provinsen er 71 meter høj og hugget ind i en klippe, med udsigt over sammenløbet af Dadu- og Min-floden.
Der er ganske enkelt for mange turistattraktioner i Kina, til at beskrive det i en kort artikel som denne.
Ingen kommentarer