Tre gode strande du ikke har hørt om
Alle ser frem til sommer. Ikke mindst fordi man kan tage til stranden og nyde sand og vand. årets feriedestination pafgøres ofte af behovet for at slappe af i fint, hvidt sand og blåt, badevenligt vand. Denne artikel fremhæver tre gode strande, som du måske ikke har hørt om før.
Alle har forskellige krav til strande. Nogle vil helst være aktive med boldspil, nogle vil slikke sol og andre vil gå lange ture og bade i havet. Det hele skulle gerne være muligt på følgende tre strande, som er blandt verdens bedste.
Las Islas Cies, Galicien, Spanien
Én af de største fordele ved denne strand er, at den ikke er særlig fyldt. Galicien ligger ud til Atlanterhavskysten lige nord for Portugal, hvilket er et meget smukt område, med lækkert sand og flot turkis vand. Er man i omrdet, kan man overveje at besøge nationalparken, som kan nås med en bådtur på 40 minutter fra byen Baiona. Du kan campere nær Camping Islas Cies i perioden juni til september samt i påsken.
Tayrona National Park, Colombia
I løbet af de sidste 10 år er denne stranden ved Tayrona National Park blevet et ganske populært turistmål. Dog kan man stadig finde et afsides område, hvor man kan hænge sin hængekøje op og slappe af for sig selv. Selvom man kan finde sandstrand og roligt vand, er stranden flere steder domineret af voldsomme bølger og enorme klipper. Foruden stranden byder Tayrona National Park også på gode muligheder for at dykke eller se Colombias vilde jungle.
Porto da Barra, Salvador, Brasilien
Stranden ved Porto da Barra – Brasiliens ældste by – er berømt for dets livlige aktivitet. Her er gruppevis af folk der spiller beachvolley, strandfodbold og andre strandspil. Husk masser af vand, da det er fysisk anstrengende at dyrke sport i sandet. Heldigvis kan man nemt få en dukkert: Vandet er lækkert og roligt, eftersom stranden er placeret I en bugt.






Ingen kommentarer