Undgå kø ved Empire State Building
Hvis du vil op i Empire State Building og nyde den fantastiske udsigt over Manhattan, så er det et must at købe billetten over internettet og printe den selv. Det er nemt og – vigtigst af alt – enormt tidsbesparende.
Det er selvfølgelig muligt at købe billet til Empire State Building ved indgangen til bygningen, men hvis man har print-selv billetten bliver man mere eller mindre behandlet som en VIP. Man bliver ledt hele vejen udenom alle dem, som vil købe billet ved indgangen, og det er virkelig, virkelig, VIRKELIG mange. Så man kommer kort og godt forrest i køen.
Og nu tænker de fleste så; “Det må da så være meget dyrere end at køb billetten i døren”. Til det er svaret et klart nej. For få sølle USD ekstra kan man spare timevis i køen. Det koster i skrivende stund $29 at købe billetten over nettet og det er alle pengene værd.
Der er flere steder du kan købe billetten online. Jeg har selv brugt Viator til at købe min billet, og det virkede perfekt. Når du så kan gå uden om den gigantisk lange kø, så tænk lige tilbage på Godtur.dk, hvor du læste dette tip. Og brug så den tid du har sparet på at slappe af i Central Park eller besøge Times Square.
Empire State Building er 381 meter høj og stod færdig i 1931. De kommende 23 år var Empire State Building verdens højeste menneskeskabte struktur – og det var den højeste bygning i New York indtil World Trade Center stod færdig 41 år senere. Desværre nåede Empire State Building igen og for et midlertidig periode at blive byens højeste bygning efter terrorangrebene på World Trace Center i 2001.
Ingen kommentarer