Godtur.dk — rejs hele året

Billeder fra Piazza Navona i Rom

·Italien

Smukt vejr i Rom en april-dag. Piazza Navona er en yderst hyggelig krog af Rom. Og så ligger pladsen tæt på Pantheon, så man kan nemt få set to af de største attraktioner.

bygninger ved piazza navona

Der bliver solgt malerier og kunst i lange baner på pladsen Piazza Navona i Rom. Stemningen er god og afslappet - bestemt et besøg værd.

Og 5 minutters gang fra Piazza Navona finder man kirken Pantheon, så man kan meget nemt opleve to af Roms største attraktioner i samme omgang.

Skal du snart til Rom, så tjek vejret i f.eks. maj, juni eller juli.

Om Piazza Navona

Pladsens aflange form er ikke tilfældig. Den følger konturerne af Domitians stadion fra år 86, hvor romerne holdt atletikkonkurrencer — bygningerne rundt om står bogstavelig talt på de gamle tilskuerrækker.

Midt på pladsen ligger Berninis Fiumi-fontæne fra 1651 med fire figurer, der forestiller floderne Donau, Ganges, Nilen og Rio de la Plata. Nilens figur dækker sit ansigt, hvilket ofte forklares med, at flodens udspring var ukendt på det tidspunkt.

Pladsen er bilfri og en af de få steder i det centrale Rom, hvor man kan sætte sig uden trafikstøj. Caféerne langs kanten tager sig dog betalt for beliggenheden — gå et par gader væk, hvis regningen skal være rimelig.