Sådan undgår du jet lag

Jetlag. Findes der noget mere irriterende at ankomme til sin destination helt groggy og med røde øjne? Jetlag gør det svært at tænke klart hvorfor man tager dårligere beslutninger end normalt, hvilket især ikke er godt på forretningsrejser. Har man kun ferie i kort tid, er det ekstra slemt at spilde de første par dage som en anden zombie. Her er hvad du kan gøre for at undgå jetlag, og få en mere behagelig rejse.

Symptomer på jetlag

Symptomerne på jetlag omfatter træthed, manglende evne til at sove om natten, tab af koncentration, hovedpine, utilpashed, desorientering og svimmelhed. Det føles mest af alt som at drikke to øl en fredag eftermiddag og så sætte sig på sofaen.

Jetlag er forårsaget af forstyrrelser af de biologiske rytmer – et resultat af hurtige overgange på tværs af flere tidszoner. Sådanne afvigelser af døgnrytmen kan også opleves, hvis man pludselig skal udføre natarbejde.

Få godt med søvn op til afrejse

For at undgå jet lag, skal du forberede dig ordenligt. Undgå i perioden op til rejsen sene afskedsrejser, så er du hverken er træt eller har tømmermænd fra natten før. Udfør regelmæssig motion i dage op til afrejse. Alt er nyttigt – gå eller cykel på arbejde og tag i det hele taget trapperne. Hvis det er muligt, så forsøg at undgå smittefare af bl.a. influenza eller forkølelse. Vigtigst af alt – få en fuld nats søvn lige før afrejsen.



Der er visse tegn på, at jet lag viser sig kraftigst, når man rejser vestpå. Årsagen er højst sandsynligt, at det er lettere at tvinge sig selv til at holde sig vågen senere end normalt, end det er at falde i søvn tidligere end normalt.

Ligeledes giver afgange om dagen mindre jetlag end natteflyvninger. På grund af trange siddepladser i flyet og konstant omgivende støj, skal du ikke forvente at få en særlig god nats søvn på en af disse flyvninger. Ørepropper kan dog gøre en stor forskel!

Hold dig fra alkohol, hvis du vil undgå jet lag

Drik masser af ikke-alkoholiske væsker i flyet, da den tørre luft i flyet forårsager dehydrering. Vand er bedre end kaffe, te og juice. Alkohol er et dårligt valg for at bekæmpe dehydrering, og man vil føle sig mere beruset end normalt, da men befinder sig i tyndere og tørrere luft.

Der findes masser af udstyr, som kan medvirke til, at du får sovet i flyet. Ørepropper, bind for øjnene og nakkepude er alt sammen meget gavnligt.

Når du flyver så husk at bevæge dig – det hjælper kroppen på en lang række punkter. Gå lidt frem og tilbage i flyet og stil dig op i kortere perioder. Vrid og stræk dine ben mens du sidder og forsøg i det hele taget at reducere ubehag fra hævede ben og fødder. Det mindsker ligeledes risikoen for blodpropper i benene.

Er der mellemlandinger, så udnyt muligheden for at bevæge dig frit omkring i lufthavnen. Sving med armene og stræk godt og grundigt ud.

Sovepiller og jet lag

At indtage sovepiller i forsøget på at få en god nats søvn kan ikke anbefales. Sovepillerne skaber nemlig en bedøvet tilstand, som faktisk har meget lidt til fælles med den naturlige søvn. Derudover undertrykker bedøvelsen visse sanseindtryk og naturlige kropsbevægelser – hvilket man ikke ønsker sig i et trangt miljø, hvor risikoen for blodpropper eller krampe er højere end andre steder.

I visse lande kan man købe sovepiller indeholdende antihistaminer. Disse har tendens til at dehydrere slimhinderne, hvilket skaber en udtørret og irriteret hals, når de kombineres med den allerede tørre atmosfære i flyet. Igen frarådes det at indtage sådanne sovepiller.

Forhåbentlig vil disse tips vil hjælpe dig med at nå din destination mere vågen og energisk.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


Kategori
Rejs sikkert