10 steder værd at besøge i Kuala Lumpur

10 steder værd at besøge i Kuala Lumpur

Kuala Lumpur er Asiens grønne hovedstad og centreret omkring en koloniarv der indeholder velordnede, anlagte landskaber og palmer langs motorvejene. Kuala Lumpur giver rum til at ånde og mulighed for at betragte mødet mellem mange kulturer.

At byen skabes gennem de mange forskellige kulturer bliver tydeligt på din første gåtur gennem Kuala Lumpurs travle gader. Malaysiere, kinesere og tamilere suppleret af årlige arabiske og iranske invasioner, der tiltrækkes af shopping og den lettere islamistiske atmosfære som opleves her.

Kuala Lumpur har meget at byde på for enhver besøgende. Men som en af de mest travle transitbyer i Asien, ligestiller alt for mange rejsende Kuala Lumpur med luftnavne og ventetid. Det vil vi med denne artikel gøre op med – her følger en liste over 10 steder i Kuala Lumpur, du ikke må gå glip af.

1. Petronas Twin Towers
Hvad vil en rejse til Malaysias hovedstad være uden et besøg i Petronas 88 etager og ca. 450 meter høje tvillingetårne? De to tårne, der var verdens højeste fra 1998-2004 og designet som et symbol på landets højteknologiske ambitioner, giver mulighed for at se en fabelagtig udsigt ud over byen fra udsigtspunktet Skybridge godt halvvejs oppe.

Se billeder fra Kuala Lumpur.

2. Batu-hulerne
Én af Malaysias mest særprægede geografiske attraktioner er labyrinten af uhyggelige huler, der findes inde i landets kalkstensunderstøtninger og er op til 400 millioner år gamle. Flere af disse findes nær Kuala Lumpur i Batu Caves – byens største naturoplevelse.

Som ét af de mest populære hinduistiske helligdomme uden for Indien har man her også mulighed for at opleve huletempler. Denne særlige attraktions imponerende naturlige huler kan nås efter en tur op ad hele 272 trappetrin.

Batu Caves udgøres af 3 store og mange små huler, hvoraf nogle er åbne. Man kan f.eks. gå ca. 200 meter ind i hulen ved navn Cathedral Cave, hvor der hænger lange drypsten fra loftet. Udover hulerne byder Batu Caves også på verdens højeste statue af Murugan (en hindu gud) og hundredevis af aber, der godt kan være lidt frække. Men sjove er de også.

Når man har været i Kuala Lumpur et stykke tid, og trænger til at komme lidt væk, synes jeg Batu Caves er en god destination. Er man så heldig at være i nærheden i starten af året (januar/februar) kan man også overvære Thaipusam festivalen. Jeg kan ikke huske hvornår det præcist er (da de benytter den tamilske kalender) Men det kan du nok finde ud af i Kuala Lumpur.

3. Fugleparken
Blandt de mange familieorienterede attraktioner i Lake Gardens, der afspejler den britiske arv, så er ingen mere sjove end Kuala Lumpur Bird Park; promoveret som verdens største voliere med frit flyvende fugle, som kan besøges direkte fra gaden. Her kan man se påfugle og næsehornsfugle, tage billeder med ugler og papegøjer på sine skuldre, fodre parakitter, se strudse lægge æg og blive benovet af flyvende storke og flamingoer i omgivelser der bestemt ikke virker indelukkede eller alt for kommercielle.

4. Chinatown
I hjertet af Kuala Lumpur finder man Chinatown, et område der aldrig sover og som er mere farverigt og energisk end sine større og mere glamourøse naboer, Kuala Lumpur Convention Centre og Bukit Bintang. Chinatown er dybt indlejret i orientalsk kultur, arv og historier og er uden tvivl ét af de mest populære turiststeder i Malaysia. Området er også kendt som ‘Chee Cheong Kai’ (stivelsesproduktionsgaden), der er en reference til sine rødder som et tapioka-producerende distrikt. Chinatown kendetegnes desuden som et paradis for folk på jagt efter gode tilbud og handler samt for de mange flotte templer der er beliggende i området.

Skytrain i KL

5. Det islamiske kunstmuseum
Oppe ad bakken fra Modernist National Mosque ses en bygning i let hvid pragt. Besøgende vil her slippe for større turistgrupper og få en oplevelse på et museum, der et enormt ressourcecenter for islamiske studier og en smuk fremvisning af de bedste impulser og kunsthåndværk, som har forenet (frem for splittet) det muslimske kosmos. Den permanente udstilling, rejseudstillingerne og souvenirbutikken er alle af høj klasse.

6. Central Market
Central Market er et perfekt omdrejningspunkt for at kæde Kuala Lumpurs fortid sammen med byens nutidige kunstneriske og håndværksmæssige puls, hvilket også ses ved Central Markets udnævnelse som malaysisk kulturarv.

Derudover er ‘the Annexe’, der fungerer som et alternativt fristed for kunst, gemt på toppen af markedets lille hjælpebygning. På stueetagen kan man opleve portrætmalere og gadekunstnere, der giver stedet lidt gammel karakter sammen med den skjulte flodfront.

7. Little India
Denne lille enklave tilbyder en indsprøjtning af lokal farve der holder i en kæmpe radius. Området, der har mange indiske beboere og forretningsfolk og massevis af små, boder der sælger købmandsvarer, tekstiler, krydderier og meget andet, viser en anderledes, men spændende og hyggelig, side af Kuala Lumpur.

Indisk mad i KL

8.  Aquaria KLCC
Kuala Lumpurs konferencecenters, Aquaria KLCC, siges at være det største akvarium i verden. Som hjemsted for over 150 forskellige marinearter, så er nogle af Aquaria KLCCs hovedattraktioner skræmmende tigerhajer, dødelige søslanger, rokker, farverige koralfisk, søheste og meget mere.

Ikke nok med at besøgende ’sænkes’ ned i en verden under overfladen, så tages de også igennem forskellige vandmæssige landskaber fra Malaysias højlande og oversvømmede jungler til Amazonebassinet, koralrev og det åbne ocean.

9. Menara KL Tower
Sammen med Petronas tvillingetårne så er Menara KL Tower nemt Malaysias mest genkendelige og populære seværdighed. Tårnet, der er bygget i 1994 er 421 meter højt, overgår let Petronas Twin Towers, som værende indehaver af byens højeste og mest spektakulære udsigtspunkt. Menara KLs udsigtspunkt er 276 meter oppe, hvilket er mindst 100 meter højere end Petronas Skybridge. Udsigten er fantastisk om dagen og endnu bedre om natten, når du kan se hele den oplyste by. Da tårnet blev bygget blev de naturlige omgivelser forsøgt bibeholdt for at sikre en balance i udviklingen; bl.a. blev en mur bygget omkring et 100 år gammelt Jelutong-træ for at sikre bevarelsen af det.

10. Thean Hou-templet
Thean Hou-templet er ét af de ældste og største templer i Sydøstasien, og blev oprindeligt bygget til ære for Tian Hou, en gudinde der skulle beskytte fiskere. Inde i templet findes en moderne buddhistisk pagode og masser af billeder af Buddha inddæmmet i en ottekantet sal. Her findes også en statue af Tian Hou samt flere andre statuer af andre guder som en måde at indlejre elementer af buddhisme, taoisme og konfucianisme i templets bombastiske struktur. Templet har også en kinesisk have med urtemedicin, en skildpaddedam og et helligt Bodhitræ.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


Kategori
Asien Malaysia