Rejseforum

Log ind for at skrive

erfaring med at sende pakker hjem til DK?

Oprettet af astrid • 10 indlæg • Lidt etableret 09/12-2010, 21:16

hej alle sammen
jeg skal rejse til thailand/indien i 6 uger.
jeg er ret købelysten når jeg rejser og køber alt muligt, det er vigtigt :-)
har så tænkt på at sende tingene hjem undervejs, så jeg ikke skal have en kæmpe rygsæk med, men er der nogen der har prøvet det? 
er selvfølgelig bange for om tingene kommer hjem.
og er der nogen der ved hvad det ca koster??

mvh
astrid

Foreslåede links

#1 npts • 190 indlæg • Ekstremt erfaren 10/12-2010, 11:10

Hej Astrid,

Jeg har for et par år tilbage sendt pakker fra Thailand (Bangkok) og hjem til Danmark. Alle sammen nåede frem uden skade.

Den ene af pakkerne indeholdt dog bl.a. et jakkesæt og skulle fortoldes på vej hjem. Her var det godt, at jeg havde sendt pakkerne til mine forældre, for så kunne de tage sig af betalingen til told og skat.

Priserne afhænger naturligvis af, hvor meget der skal sendes - og hvor hurtigt det skal leveres. Vi valgte en løsning med ret lang leveringstid - tror der gik 3 uger før de var fremme.

Jeg kan ikke huske hvad prisen var, kun at jeg synes det var ret dyrt. Men når man sammenligner med, at det lige nu koster 70 kr. at sende en pakke lokalt i Danmark, så var det sikkert ganske fornuftigt.

Nogen der kan huske de specifikke priser, når man sender pakker fra Thailand eller Indien (eller Vietnam)?

#2 Søs • 112 indlæg • Meget erfaren 10/12-2010, 13:28

Hej Astrid!

Vi har aldrig prøvet at sende ting hjem, når vi rejser, men plejer i stedet for at fylde vores tasker med tøj, håndklæder og ting, som vi forærer væk på rejsen! Det kan være gammelt tøj, fejlkøb osv.

Og får derved masser af plads til nye indkøb :-)

Det er utroligt hvor meget glæde, vi har oplevet, når vi har foræret tingene væk! F.eks en indisk familie, hvor faren græd af glæde over, at få vores store badehåndklæder! Dem kunne han bruge som tæpper til sine børn! En anden, der kun ejede en t-shirt, som han vaskede hver aften, og blev lykkelig over at få nogle flere! En tredje som direkte måtte slås, for at beholde de sportssko, vi gav ham, da så mange andre, også gerne ville have dem! For bare at nævne nogle eksempler!

Nogle mener ganske vist, det er forkert at give indere, thailændere eller hvem det er, vestligt tøj! Vi mener det er nødhjælp, der virkelig batter, fordi vi kan se at personerne bliver glade og virkelig har brug for tingene!

Men selvfølgelig skal man tænke lidt over, hvem man tilbyder tingene, da man jo nødig skal såre nogen! Men der er mange derude, der er meget taknemmelige for hjælpen! Og vi har gjort det i mange år, og i mange forskellige fattige lande!

Jeg ved ikke, om det er noget du kan bruge til noget, men ellers er der måske andre der kan :-)

Jeg er i øvrigt ved selv at tjekke lidt op på Andamanerne, da jeg under mine svar til dig, rigtig har kunnet mærke, hvor meget jeg savner Indien :-) Og at det måske snart er ved at være tid til at komme derud igen :-) Og som før skrevet, så står Andamanerne højt på vores "ønskeliste" :-)

Så jeg glæder mig til at høre nærmere om, hvordan I har planlagt turen, og til sin tid hvad I har oplevet :-)

Så det håber jeg, at du vil holde os informeret om her på siden :-)

Venlig hilsen Søs.

Foreslåede links


Skriv indlæg:

OBS: Du er ikke logget ind og dit svar vil blive afsendt som anonym.